Gitte sender hjemmesyede bind fra Amager til Kenya: "Opbakningen er rørende"

Gitte Jespersen har igen og igen Amager i ryggen, når hun hjælper udsatte i Kenya.

De sociale medier kan bruges til meget andet end at dele selfies og feriebilleder.

Det har 53-årige Gitte Jespersen gang på gang erfaret. 

Hun er født og opvokset på Amager, og i øens Facebook-gruppe er medlemmerne der altid lige med det samme, når hun beder om hjælp.

- Hvad som helst, jeg spørger efter, lykkes, siger en begejstret Gitte Jespersen til TV 2 Lorry.

Derfor har hun i et opslag skrevet en hyldest til Ama'rkanerne. De har været en uvurderlig støtte i hendes frivillige arbejde i Kenya. 

Overvældende respons 

- Første gang jeg, sådan rigtig brugte denne gruppe, spurgte jeg ”lidt henkastet” om der ikke var nogle, der kunne tænke sig at hjælpe mig med mit én-mand projekt, med at sy genanvendelige bind til nogle skolepiger i Kenya, skriver hun. 

quote Jeg bliver stadig rørt, når jeg fortæller, at der på én dag var 60 kvinder, der sagde ja.

Gitte Jespersen, Amagerkaner

Under en rejse som frivillig blev Gitte Jespersen nemlig opmærksom på, hvor stor en udfordring manglen på bind er, særligt i landets slumkvarterer

Ifølge Gitte Jespersen er menstruation tabubelagt. Intermistiske bind må vaskes i smug og kan blive en hindring for pigernes skolegang, fordi de hånes for deres lugt.

Hun besluttede derfor at efterlyse kvinder i Amager-gruppen, der ville hjælpe med at sy bind til pigerne:

- Det var et lidt for stort projekt at tage på sig selv. Og jeg bliver stadig rørt, når jeg fortæller, at der på én dag var 60 kvinder, der sagde ja.

Snart kunne hun tage til Kenya med omkring 400 bind. 

Uddeling af bind i Kenya. Gitte Jespersens projekt har fået navnet "Moja - stich for education"
Uddeling af bind i Kenya. Gitte Jespersens projekt har fået navnet "Moja - stich for education"
Foto: Privatfoto

Flere succesfulde opslag

Efterlysningen af bind-syersker blev siden delt i flere sygrupper på Facebook, og i dag er der over 400 kvinder, der frivilligt er med. 

Også Amager-gruppen har flere gange efterfølgende vist sit værd. 

Blandt andet har Gitte Jespersen efterlyst duplo-klodser til de kenyanske børn og penge til renovering af toiletter i et slumkvarter.

Det hele har fået stor opbakning, og Gitte Jespersen tager nu to gange om året afsted til Kenya med de indsamlede ting.

- AMA’R hvor er i fantastisk. Af hele mit hjerte, der er dybt dybt rørt og taknemmeligt, vil jeg bare sig TAK, slutter hyldest-opslaget.

Privatvideo fra Kenya, hvor bind blev taget i mod med stor glæde.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Samfund

FÆRDIGT INDSLAG(3)

playTingbjerg bygger sig ud af den hårde ghettoliste - beboer frygter opdelt lokalsamfund

Pernille Rosenkrantz-Theil

Minister i samråd om svigt på kostskole: Det må ikke kunne ske

Ventetid på køreprøver spreder sig til transportbranchen

playDaniel og Delshad sidder fast i deres uddannelse - venter måneder på lastbilkørekort

Bengt Holst

Forsvarede offentlig aflivning af giraf - nu stopper Zoo-direktør efter 37 år

Tårnby

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere