Gangbro i Nordsjælland styrter sammen efter påkørsel

En lastbil kørte torsdag formiddag ind i en gangbro i Hillerød. Ingen personer er kommet til skade.

En gangbro i Nordsjælland er torsdag formiddag styrtet sammen, efter at en lastbil med lift er kørt ind i den, skriver Ekstra Bladet.

Ingen personer kom til skade ved uheldet, der skete omkring klokken 11 på Overdrevsvejen nær Hillerød Golf Klub.

Der var ingen fodgængere på gangbroen, da den blev påkørt, men en personbil ramte efterfølgende den nedstyrtede bro, oplyser pressechef Henrik Suhr fra Nordsjællands Politi.

- Bilisten er ikke umiddelbart kommet alvorligt til skade, siger Henrik Suhr til Ekstra Bladet.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik