Fyring tvinger forstander bort

Den seneste tid har hverdagen på Den Internationale Højskole i Helsingør været præget af konflikter mellem undervisere og ledelse. Det er i særligt grad forstander Kristof Kristiansens fyring af underviseren Garba Diallo, der har sat sindene i kog.

Læreren er nemlig manden bag et
af skolens mest succesfulde kurser, hvor unge palæstinensere og
israelere deltager i fællesskab. Det er sket gennem den
selvstændige organisation Crossing Borders, hvis initiativer har
høstet stor international anerkendelse. Fyringen blev kun
støttet af det mindst mulige flertal af bestyrelsen, og både
elever og flere medlemmer af skolerådet arbejder på at beholde
læreren på stedet. Imidlertid kan Frederiksborg Amts Avis i dag
afsløre, at striden nu også koster forstanderen selv stillingen.
Et medlem af bestyrelsen bekræfter, at forstanderen stopper i
stillingen for at fortsætte som almindelig lærer.