Foto: TV 2 Lorry

FV15: Alt tyder på genvalg til Løhde og Hjort

Med 70 procent optalte stemmer i Nordsjællands Storkreds står Sophie Løhde og Claus Hjort Frederiksen til sikre genvalg.

Det lader til, at Sophie Løhde, Claus Hjort Frederiksen og Hans Andersen tager sig af de tre mandater, Venstre har fået i Nordsjællands Storkreds.

Sådan ser billedet i hvert fald ud ved 16-tiden fredag, hvor små 70 procent af stemmerne er talt op.

Her har Sophie Løhde fået 7102 stemmer, Claus Hjort Frederiksen 6377 stemmer og Hans Andersen 4664 stemmer.

Nærmeste konkurrent til det tredje - og nu sidste - mandat er Klaus Markussen med 2568 personlige stemmer.