Mange borgere i Hovedstadsområdet har indleveret ulovlige våben. Foto: Midt- og Vestsjællands Politi

Frit lejde er overstået: Mange våben indleveret

Også denne gang, blev der indleveret mange våben, selvom det nu er tredje gang siden 2009, at man har haft frit lejde til at aflevere ulovlige våben.

Politiets frit lejde-aktion for våben er netop overstået.

I løbet af den seneste måned har folk haft mulighed for anonymt at indlevere alt fra knive til rifler hos politiet. Uden at blive straffet.

Formålet er, at få så mange våben ud af omløb som muligt. Så der ikke er stor risiko ved indbrud. Og så de våben ikke kommer i banditternes hænder.

Henrik Møller Jakobsen, vicepolitiinspektør, Københavns Politi 

Det er tredje gang siden 2009, at man har haft en frit lejde-aktion. Og alligevel dukker der fortsat store mængder af våben op.

Masser af skydevåben, knive og sabler

Der er blandt andet indleveret mange våben hos Politiet i København.

Her har folk indleveret over 300 skydevåben, og også over 300 knive og sabler. Vicepolitiinspektør hos Københavns Politi, Henrik Møller Jakobsen, er overbevist om, at aktionen har en effekt.

- Formålet er, at få så mange våben ud af omløb som muligt. Så der ikke er stor risiko ved indbrud. Og så de våben ikke kommer i banditternes hænder, siger han til TV 2 Lorry.

Undrer sig over, at der stadig er mange våben

Perioden med frit lejde skal være med til at støvsuge private hjem for våben. Så de ikke havner hos de forkerte. For eksempel ved et indbrud. Og hos politiet undrer de sig over, at der bliver ved med at være så mange våben hjemme privat hos folk. Hos Københavns Vestegns Politi er der også indleveret store mængder.

- Nu er det tredje gang i løbet af en relativ kort periode, at vi gennemfører sådan en aktion her med frit lejde. Men vi er overrasket over, at der bliver ved med at blive indleveret så store mængder.

Nu er det tredje gang i løbet af en relativ kort periode, at vi gennemfører sådan en aktion her med frit lejde. Men vi er overrasket over, at der bliver ved med at blive indleveret så store mængder.

Mogens Lauridsen, politiinspektør, Københavns Vestegns Politi 

Historiske våben, der har været i familien i mange år

Aktionen med frit lejde sluttede i lørdags og har varet i en måned. I løbet af den periode er mange mødt op ved skranken, og har afleveret et våben. Også på Vestegnen, hvor Mogens Lauridsen er politiinspektør.

- Der er de her historiske våben, hvor de måske har været i familien i mange år. Der er også blevet indleveret våben, som er stjålet.

Folk har afleveret maskinpistoler, revolvere, bajonetter, knive og pistoler fra private hjem. Og måske er der også våben, som kommer fra banderne. Mogens Lauridsen vil ikke udlukke, at det kan ske.

- Vi tror ikke på, at bandemedlemmer kommer og afleverer våben til os. Men om de får venner og familie til at aflevere dem. Det kan jo godt være.

Vi tror ikke på, at bandemedlemmer kommer og afleverer våben til os. Men om de får venner og familie til at aflevere dem. Det kan jo godt være.

Mogens Lauridsen, politiinspektør, Københavns Vestegns Politi. 

Straffen for ulovlige våben er på to år 

Frit lejde aktionen er en del af den nye bande-pakke. Og som en del af pakken er straffen for at have ulovlige våben derhjemme også blevet skærpet. Så straffen nu er to års fængsel.

Nationalmuseet skal nu vurdere de våben, som er historisk interessante.

Resten af våbnene bliver destrueret.

De mange våben fra de fire politikredse her hos os, København, Nordsjælland, Midt - og Vestsjælland og Københavns Vestegn, bliver nu talt op. Og så kommer de med i Rigspolitiets samlede statstik.

De tal bliver offentliggjort på onsdag.