Frihedsmuseet døde i skæbnebrand - nu genopstår det under jorden

Af Tobias Schiøler
Udgivet d. 17. januar 2019

I 2013 satte ukendte gerningsmænd ild til Frihedsmuseet. Nu holder bygherren rejsegilde for det nye museum, der forventes at åbne den 5. maj 2020.

De fleste skoleklasser har nok været forbi og høre historierne om, hvordan de danske frihedskæmpere under 2. verdenskrig kæmpede en lang og sej kamp for nationens frihed.

Frihedsmuseets historie går tilbage til 1945, hvor Frihedsrådet åbnede den første udstilling i Frimurerlogen på Blegdamsvej kaldet 'Det kæmpende Danmark'.

Senere fik Frihedsmuseet sin egen adresse, da museet slog dørene op under Nationalmuseets vinger på et areal på Esplanaden i 1957. 

56 år senere skrev en ny, skelsættende begivenhed sig ind i Frihedsmuseets historie. 

En eller flere ukendte gerningsmand satte ild til det historiske museum, som efterfølgende brændte ned til grunden.

Det satte gang i det, som senere skulle vise at blive et meget kompliceret efterforskningsarbejde.

Sound on/off

Frihedsmuseet brænder

Det er rigtig voldsomt. To tredjedele af Frihedsmuseet brænder

Jan Sørensen, indsatschef hos Københavns Brandvæsen

De brandmænd, som var vagtsat den 28. april 2013, var formentlig godt klar over, hvor meget der var på spil, da alarmen lød på stationen klokken 01.45.

Meldingen var, at Frihedsmuseet stod i flammer. 

Nogen havde sat ild til museet med to bål på langs trævæggene på ydersiden, og det viste sig at være nok til, at ilden kunne sprede sig, og siden brændte museet om den danske historien fra 1940-1945 ned.

Omkring 50 brandmænd kæmpede mod flammerne, men kampen blev besværet af kobbertaget på træbygningen, som var svært at bryde igennem.

- Det er rigtig voldsomt. To tredjedele af Frihedsmuseet brænder, fortalte indsatschef hos Københavns Brandvæsen, Jan Sørensen, til Ritzau omkring klokken 9 om morgenen den 29. april.

Undervejs var brandmændene også opsatte på at redde de kulturhistoriske genstande ud fra museet som blev indhyllet i et omfattende flammehav.

Beredskabets ihærdige indsats var succesfuld, og det lykkedes at redde museets samlinger og arkiver, og der var, utroligt nok, ingenting som gik tabt eller led uoprettelig skade. Heller ingen personer led skade under branden.

Københavns Brandvæsen blev året efter tildelt en æresmedalje af Nationalmuseet for arbejdet den 28. april 2013.

Da asken lagde sig, kom de blå kedeldragter

Politiets efterforskning gik i gang, men efter kort tid stod det klart, at de afgørende spor manglede.

Efter branden startede politiets efterforskning af sagen.

- Alle brande er i princippet alvorlige, men det her er jo et museum, og her er ting, der stammer tilbage fra 2. verdenskrig, så det er jo noget, der har national interesse. Så det er noget vi ser meget alvorligt på, sagde efterforskningsleder fra brandsektionen hos Københavns Politi, Bertel Heilesen, i 2013.

Men lige lidt hjalp det.

Det er gået fuldstændigt i stå

Bertel Heilesen, brandsektionen hos Københavns Politi

Jagten på gerningsmanden eller mændene viste sig at være sværere end som så, og efter knap tre uger lød meldingen fra Københavns Politi, at de stod på bar bund.

- Det er gået fuldstændigt i stå, lød det fra Bertel Heilesen den 14. maj 2013 og tilføjede:

- Men det ser vi desværre tit. Det er jo sket på et sted og et tidspunkt, hvor der ikke er særlig meget trafik.

Stor dusør - men ingen gerningsmand

I juni måned meldte en privat person sig på banen i efterforskningen.

Personen, der ikke ville stå frem med navn – men havde ”historisk interesse” – havde rettet henvendelse til politiet for at udlove en dusør i sagen.

- Der udloves en dusør på kr. 100.000 til den eller dem, der giver oplysninger til sagens opklaring, skrev Københavns Politi i pressemeddelelsen.

I november måned indstillede brandsektionen efterforskningen, og i september måned 2014 var sporet fortsat koldt, oplyste Københavns Politi til den kommunistiske avis Arbejderen.

Den påsatte brand er fortsat uopklaret i dag.

Kampen for et nyt Frihedsmuseum

Tegnestuerne stod i kø for at give deres bud på, hvordan Frihedsmuseet kunne genopføres – men uenigheden ulmede på tværs af generationer.

Den 6. januar 2014 gik nedrivningen af Frihedsmuseet  i gang, og i dag findes bygningerne ikke længere.

Det lykkedes at bevare 10 meter murværk, der rummer de mursten, som har indgraveret navne på donatorerne bag Frihedsmuseet.

Siden branden har Nationalmuseet, Kulturministeriet og Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme arbejdet på at genrejse Museet for Danmarks Frihedskamp 1940-45.

Jeg vil blive ulykkelig, hvis man vil lave noget helt andet

Jørgen Kieler, tidligere modstandsmand i Holger Danske

I april 2015 kom byggeprojektet i forbindelse med etableringen af et nyt Frihedsmuseum i udbud.

Meningerne om fremtidsplanerne var dog splittet mellem generationerne.

Den tidligere modstandsmand Jørgen Kieler, som havde kæmpet i gruppen Holger Danske, var én af de stemmer, der talte for en genskabelse.

- Jeg vil blive ulykkelig, hvis man vil lave noget helt andet, fortalte han efter branden til TV 2 Lorry.

Mød den nu afdøde modstandsmand Jørgen Kieler i indslaget om Frihedsmuseets fremtid herunder:

02:13 Luk video

Det nye museum skulle bygges samme sted på Esplanaden ved Churchillparken i København, hvor det nedbrændte Frihedsmuseum var placeret.

I alt fem deltagerhold blev inviteret til at deltage i den endelige arkitektkonkurrence.

Arkitektvirksomheden Lundgaard & Tranberg Arkitekter stod, sammen med EKJ Rådgivende Ingeniører, for vinderforslaget. 

Den 4. maj 2017 startede arbejdet med opførelsen af et nyt museum.

Et nyt Frihedsmuseum nærmer sig

Frihedsmuseet genåbner senest den 5. maj 2020 - under jorden.

På mindedagen for Danmarks befrielse den 4. maj 2017 tog kulturminister Mette Bock og formanden for Danske Veteraner 1940-1945, Jens Ege, det første spadestik til det nye Frihedsmuseum.

Vinderforslaget til det nye Frihedsmuseum går i sin helhed ud på at bygge store dele af museet under jorden. 

Den overjordiske del af det nye museet vil bestå af en ellipseformet hovedbygning, som integrerer sig med Churchillparkens vegetation.

På den måde vil museumsforslaget tage hensyn til omgivelsernes bevaringsværdige bygninger, der er et krav i lokalplanen.

Samtidig bliver bygningen miljøvenlig med et grønt CO2-neutralt tag, som producerer ilt til byrummet og aflaster områdets kloakker i forbindelse med regnvejr.

Udstillingslokalerne og historien om den danske frihedskamp vil i stedet udfolde sig i lokaler under jorden.

  Foto: Lundgaard & Tranberg Arkitekter

Åbning udskudt igen og igen

Flere gange har projektet af byggeriet været forsinket på grund af logistiske problemer.

Særligt placeringen af den store del af museet under jorden har været problemfyldt, eftersom området ligger tæt ved vand både i form af en voldgrav og et havnebassin. 

Men nu ser det ud til, at bygherren har løst problemerne, og torsdag den 17. januar 2019 blev der holdt rejsegilde for det nye museum.

Et rejsegilde er som bekendt en fest, byggefolkene holder, når murene og spærene i tagkonstruktionen er rejst på et nyt byggeri, selvom der stadigvæk mangler meget. 

Genopbygningen er støttet med 20 millioner kroner fra AP Møller og Hustru Chastine MC-Kinney Møllers Fond til Almene Formål og med 10 millioner kroner fra Augustinusfonden. 

Derudover har staten lagt 63,7 millioner kroner i det nye Frihedsmuseum.

Frihedsmuseet version 2.0.

I løbet af den første halvdel af 2019 afleverer Slots- og Kulturstyrelsen sammen med totalrådgiveren og entreprenørerne byggeriet af Frihedsmuseet til Nationalmuseet.

Nationalmuseet kan derefter begynde deres arbejde med den nye udstilling om Danmarks frihedskamp.

Udstillingen om kampen under den tyske besættelse kommer til at folde sig ud i den underjordiske udstillingshal, der bliver udformet, så den ligner en gammeldags bunker.

Det gennemgående tema i udstillingen bliver, at modstandskampen 1940-45 blev til virkelighed, fordi der under besættelsen var danskere, som valgte at gå til modstand på trods af de farer, det indebar. Og på trods af, at var imod den danske regerings ønsker.

  Foto: Mads Claus Rasmussen - Ritzau Scanpix

Mere moderne fortælling

For at også at de yngre gæster kommer til at forstå vigtigheden af modstandskampen, bliver historien bredt ud til også at omfatte tiden umiddelbart op til besættelsen og tiden umiddelbart efter befrielsen.

Her skal modstandskampen fortælles med brug af blandt andet elektroniske virkemidler, der kommer til at tilbyde gæsterne et andet oplevelsesbillede end det, som det nedbrændte museum kunne levere. 

Nationalmuseet har netop modtaget en større analyse af de kommende brugeres forventninger, som viser, at der er særlig stor interesse for de fysiske genstande og vidnesbyrd fra besættelsestiden, som ifølge analysen giver størst mulighed for indlevelse i historien. 

Det nye Frihedsmuseum åbner efter planen senest den 5. maj 2020.