Frederiksværk bymidte får hele 16,8 millioner kroner fra en fond til at give bymidten nyt liv. Formålet er at gøre området omkring Krudtværket attraktivt.

Frederiksværk bymidte får en make-over

Frederiksværk bymidte får hele 16,8 millioner kroner fra en fond til at give bymidten nyt liv. Formålet er at gøre området omkring Krudtværket attraktivt.

En helt ny overgang mellem Krudtværksområdet og bymidten, en forlængelse af træbroen "Kystlinjen" og et mere åbent og et indbydende område omkring krudtværket. 

I Halsnæs ved vi, at vi skal bygge på de ressourcer, vi allerede har. Derfor er det en stor glæde, at A.P. Møller Fonden giver os en håndsrækning, der kan løfte Frederiksværk og give mulighed for nye oplevelser og stolthed i historiske rammer,

Steffen Jensen, Borgmester, Halsnæs, Soc.dem. 

Sådan lyder planerne i Frederiksværks bymidte, efter byen har modtaget en donation fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal.

Fonden har punget ud med 16,8 millioner kroner. Penge, som er øremærket til at skabe en bedre sammenhæng mellem bymidten og Krudtværksområdet.

Formålet er også at forbedre muligheden for at opleve historien i Krudtværket - både for de nuværende brugere af området og til at tiltrække flere turister. 

- I Halsnæs ved vi, at vi skal bygge på de ressourcer, vi allerede har. Derfor er det en stor glæde, at A.P. Møller Fonden giver os en håndsrækning, der kan løfte Frederiksværk og give mulighed for nye oplevelser og stolthed i historiske rammer, siger borgmester Steffen Jensen.

Læs også 78 statslige arbejdspladser rykkes til Frederiksværk

Byens identitet skal fremhæves

Krudtværksområdet er helt centralt i Frederiksværks industrihistorie. Området fortæller nemlig historien om krudtproduktion fra 1760'erne til 1970'erne. 

Men det historiske område er ikke helt kommet til sin ret, for en asfaltvej har blokeret for Frederikværks historiske rygrad. 

Med hjælp fra A.P. Møller Fonden bringes byens DNA igen frem i lyset.  Det er Stålsat Bys arkitekter, som skal konkretisere projekterne. 

Helt konkret skal der blandt andet laves en ny overgang mellem Nordtorvet og Krudtværksområdet, hvor fodgængere kan krydse vejen oppe i niveau. En ny platform i Krudtværkskanalen skal også bygges, hvor man kan komme helt tæt på vandet

Krudtværksområdet: det kommer der til at ske

  • Ny overgang mellem Nordtorvet og Krudtværksområdet, hvor fodgængere kan krydse vejen oppe i niveau
  • Oprensning og opstramning af Krudtværkskanalen, så vandspejlet bliver mere synligt
  • Forlængelse af board-walken 'Kystlinjen'
  • Beskæring og fældning af selvsåede træer, så historiske strukturer bliver tydeligere, og området bliver mere trygt og indbydende
  • Platform i Krudtværkskanalen, hvor man kan komme helt tæt på vandet
  • Skiltning af bygninger med årstal og historisk anvendelse