Fakta
Målt på areal er Frederiksberg Kommune Danmarks mindste kommune. Kommunen er da også en speciel størrelse, da den er en selvstyrende bydel midt i København, som omkranser Frederiksberg. Atypisk er det også, at Frederiksberg Kommune igennem mange år har været totalt domineret af Det Konservative Folkeparti, samtidig med at Københavns Kommune i samme periode har været domineret af Socialdemokratiet. Den konservative dominans strækker sig helt tilbage til 1909. Siden da har alle borgmestre i kommunen således været konservative.
Region: Hovedstaden
Areal: 8,0 km2
Indbyggere: 101.959
Grundskyld: 27,00 promille
Kommuneskat: 23,1 pct.
Årlig vuggestuepris: 33.660 kr.
Årlig børnehavepris: 18.672 kr.
Borgmester: Jørgen Glenthøj
Borgmesterparti: Det Konservative Folkeparti