Det her forældrepar gjorde sig i 1992 skyldig i at få passet børn på en virkelig spøjs måde. Foto: TV 2 Lorry

Fra de løgnagtige gemmer: Lorrys bedste aprilsnarre gennem tiderne

Vi har været i arkivet og fundet de sjoveste, mest grusomme og frækkeste løgne frem fra de sidste knap 30 års aprilsnarre på TV 2 Lorry.

Det er den første dag i april, og du skal ikke stole på alt, hvad dine venner, din kæreste eller kollega forsøger at bilde dig ind. For der kan være aprilsnarre på spil. 

Til gengæld skal du ikke længere være lige så vaks, når du tænder dit fjernsyn eller åbner din avis. For hvor stort set alle medier tidligere vred deres hjerner for at finde på en troværdig løgnehistorie, har flere medier i de her fake news-tider skrottet aprilsnarren.

Således har TV 2 Lorry også begravet aprilsnarren. Men der var en gang, hvor 19:30-udsendelsen altid bød på en lille tøhø-agtig løgnehistorie 1. april. 

Vi har været i de løgnagtige gemmer og fundet de bedste af slagsen frem til dig. 

1992: De desperate forældre 

04:15

1992 bød på en aprilsnar, der ville være præcis lige så højaktuel i dag. Den handler om desperate københavnske forældre, der forsøger at få passer deres børn på en noget utraditionel vis. 

Luk video

1998: Næe, hvor smart 

02:40

1998 var byggeriet af Københavns Metro i fuld gang, og det kom der denne smarte trafikidé ud af. 

Luk video

2002: Undskyld, Peter 

02:18

I 2002 var aprilsnarren en iskold spand vand lige i hovedet på Peter Brixtofte. Under Farum Rådhus var der nemlig blevet fundet et hemmeligt kælderrum med... ja, hvad tror du? 

Luk video

2003: Kom bare her op 

02:27

I 2003 tilbød Helsingørs borgmester nogle ret atypiske sælgere at komme til kommunen. 

Luk video

2010: Aarh, den er næsten for dum ...men også kun næsten!  

01:11

I 2010 må vi have haft en virkelig vittig medarbejder på arbejde. Se med og bliv klogere på, hvad det er for et bæst, nogen har spottet i Frederiksberg Have. 

Luk video