Foto: TV 2 Lorry

Forvent togaflysninger og forsinkelser resten af fredagen

Selv om de tekniske problemer, der lammede togtrafikken, er løst, bliver fredag en besværlig dag for passagererne.

Lidt over middag fredag lykkedes det Banedanmark at få udskiftet den router i et fjernstyringsanlæg, som i flere timer betød at togtrafikken på det meste af Sjælland var lammet.

I flere timer stod hovedparten af fjern- og regionaltogene stille.

Og selv om de først på eftermiddagen så småt er begyndt at køre igen, bliver det ikke uproblematisk for togpassagerne.

Meldingen fra Banedanmark lyder kort og godt:

- Forvent færre siddepladser, aflysninger og forsinkelser resten af fredagen.