Foto: Claus Bech - Scanpix

Fortvivl ej - Her kan du handle i pinsen

Masser af supermarkeder holder åbent i de kommende helligdage. Der vil altså være god mulighed for at handle til pinsefrokosten.

For mange danskere er pinsen forbundet med familiekomsammener og pinsefrokoster. Og skulle man have glemt at købe ind til det, så er der ingen grund til at fortvivle. 

Det lover Dansk Supermarked, og det samme gør Coop. 

Læs også Irma dropper populære æg

167 Netto-butikker holder åbent i helligedagene, og butikkerne har åbent helt fra klokken 8 til 22 - både pinsedag og 2. pinsedag mandag.  

Den nærmeste Netto-butik, der holder åbent i helligdagene, kan altid findes på netto.dk, oplyser Dansk Supermarked. 

Man lukker de større varehuse, mens de ni Føtex Food-butikker i København holder åbent. De ligger på Bernikowsgade, Jagtvej, Østerbrogade, Esplanden, Strandvejen, Rolighedsvej, Gentoftegade, Sølvgade samt Krøyers Plads. 

Læs også Rema 1000: Bagværk kan være forurenet

I Coop oplyser informationschef Jens Juul Nielsen til TV 2 Lorry, at man ligeledes har tænkt sig at holde åbent, så man kan handle i pinsedagene. 

Dagli' Brugsen, Fakta og byens små Irma-forretninger holder åbnet begge dage. 

De større varehuse Kvickly, Superbrugsen og Irma holder lukket.