35-årige Petra Hamerlik blev for ni år siden headhuntet til København for at forske hos Kræftens Bekæmpelse. Foto: Rune Evensen - Scanpix, Kenneth Møller

Forsker får 11 millioner kroner til banebrydende arbejde

Petra Hamerlik har netop modtaget Hallas-Møller stipendie på 11 millioner kroner fra Novo Nordisk Fonden.

Petra Hamerlik leder forskningsgruppen ”Hjernetumorbiologi” i Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning, og hun mener, at en af nøglerne til en ny behandling mod hjernekræft findes i kræftcellernes indre. 

Nærmere bestemt i det maskineri som kræftcellerne bruger til at vedligeholde, aflæse og kopiere generne, og det arbejde har Petra Hamerlik netop modtaget 11 millioner kroner til at fokusere på i de næste fem år.

– At få så mange penge gør det muligt for os at planlægge et omfattende og langvarigt projekt. Det giver os mulighed for at forske i et område, som er helt nyt, og hvor det vil kræve lidt ekstra tid at udvikle de nødvendige metoder. Det er imidlertid også her, at muligheden for helt ny viden og helt nye veje til behandlinger ligger, så derfor er det af stor værdi at få en så stor og samlet bevilling, siger Petra Hamerlik i en pressemeddelelse. 

Læs også Poul Erik overlevede kræften: Indstillede læge til hæderpris

Prisvindende forsker

Petra Hamerlik er 35 år og kommer oprindeligt fra Slovakiet. 

Hun har allerede modtaget flere priser for sit arbejde, senest en anerkendelse fra det slovakiske udenrigsministerium, fordi hun gennem hårdt arbejde og talent har skabt sig en god karriere i udlandet og på den måde fremstår som et forbillede for andre unge slovaker. 

Hun har blandt andet i samarbejde med forskere for Rigshospitalet taget initiativ til at starte Danmarks første biobank for hjernekræftforskning, som indeholder blødprøver og vævsprøver fra patienter, der har sagt ja til, at det må bruges til forskning. 

Læs også Hjerne-Madsen dropper byrådskandidatur - og undsiger politikken

Vil undersøge særlige buer på DNA-strengen

Et af de spørgsmål, Petra Hamerlik ser mest frem til at undersøge i det nye projekt, er de såkaldte R-loops. Det er buer, som dannes på de ellers lige strenge af DNA, som resultat af fejlene i det genetiske maskineri.

I R-loops’ne er der særlig stor risiko for, at der opstår genetiske fejl, og det gør det helt oplagt at undersøge, om der her findes områder, man kan rette en behandling imod.

Man ved meget lidt om R-loops, og alene det at vise, at de findes, er vanskeligt. Men det har Petra Hamerlik planer om at ændre på.

– Et af vores mål er at vise, hvilken betydning R-loops har i glioblastom-stamceller. Når vi har svaret på det, kan vi måske finde områder på dem, som vil være egnede mål for behandling. Det kan både gavne patienter med glioblastom men også andre former for kræft. Man mener nemlig, at R-loops også spiller en rolle i andre kræftformer, siger Petra Hamerlik.