Første skridt mod Danmarks første White Water Park

Danmarks første white water park kan være på vej til Dragør. Politikerne i kommunen har taget første skridt - nu venter arbejdet forude.

En kunstig flod, der er så brusende, at man både kan river rafte og surfe på den.

Det kan blive virkelighed i Dragør om bare tre år, hvis alt går som smurt for folkene bag.

I sidste uge kom Danmarks første White Water Park et skridt tættere på, da tre partier i Dragør blev enige om at kaste 3,5 millioner kroner efter idéen.

Projektet skal gå under navnet Copenhagen White Water Park.

Politikerne er også blevet enige om en placering - nemlig på en tom mark på Kirkevej tæt ved Hollænderhallen. Her får det kommende vandanlæg og reakreative område 43.000 kvadratmeter at boltre sig på. Det svarer til seks 11-mandsfodboldbaner.

- Projektet er gået fra at være en fugl på taget til en fugl i hånden, siger Jakob Færch, formand i Dansk Surf & Rafting Forbund og én af initiativtagerne bag CWWP.

De 3,5 millioner er til bare en dråbe i havet, for Jakob Færch anslår, at hele Copenhagen White Water Park kommer til at koste 55 millioner kroner. De penge skal findes igennem fonde.

- Kommunens involvering er rigtig god, når fondene skal vurdere, om de vil være med, siger Jakob Færch.

Hvis alt går glat, så kan parken stå klar i 2021, mener han. Men inden vi når så langt, så skal Dragørs budget endeligt godkendes i oktober.

Her ses billeder fra white water kanaler i Glasgow. Der er endnu ikke udarbejdet tegninger over Copenhagen White Water Park.
Her ses billeder fra white water kanaler i Glasgow. Der er endnu ikke udarbejdet tegninger over Copenhagen White Water Park.
Foto: Copenhagen White Water Park

Et væld af aktivteter

Tegningerne til vandanlægget er endnu ikke lavet. Men står det til Jakob Færch, så skal der være et væld af aktiviteter i parken.

I en kunstige flod med strøm og bølger skal man kunne dyrke river rafting, river boarding, surfing og redningstrænning. Derudover skal der være en sø med roligt vand med aktiviteter som kajakpolo, stand up paddle

På land vil han gerne have borde og bænke, grill-område, en skate park og naturområde. Derudover ønsker man en form for klubhus.

Jakob Færch understreger dog, at udvalget af aktiviteter skal fastlægges i samarbejde med de lokale og foreningerne tæt på. 

Og det er der masser af efterspørgsel på netop en wihte water park, mener han. I dag har Dansk Surf & Rafting Forbund 4.000 aktive medlemmer, mens det anslås, at mellem 10.000 og 12.000 danskere surfer.

Copenhagen White Water skal drives af foreninger, og den er derfor non profit. Han forventer, at man skal betale et mindre beløb for at bruge vandanlægget som privatperson.

Den første million fra kommunen skal bruges til at udvikle parken, mens de næste 2,5 bruges til etablering af parken.

MERE OM COPENHAGEN WHITE WATER PARK

  • Copenhagen White Water Park etableres i samarbejde mellem Dragør. Copenhagen White Water Park (CWWP) er en selvejende institution, hvor foreningerne Dansk Surf & Rafting Forbund og Copenhagen Watersports  skal drive anlægget.
  • Den primære finansiering af CWWP skal findes igennem fonde. Der skal samles omkring 55 millioner kroner ind.
  • Hvis alt går glat, så kan parken stå klar i 2021.

Kilde: Copenhagen White Water Park

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik