Følg prinsesse Mary indvie din ferieøs nye top-attraktion

01:08

Se de flotte billeder af det nye besøgscenter ved borgruinen Hammershus på Bornholm.

TV 2 Lorry sender direkte når Kronprinsesse Mary i dag indvier det nye besøgscenter ved Hammershus på Bornholm. Mød også de københavnske arkitekter bag byggeriet.

Fra kl. 13 til 15 kan du på TV 2 Lorrys egen tv-kanal og på tv2lorry.dk få et smugkig indenfor på det nye flotte Hammershus Besøgscenter før det åbner for offentligheden. Desuden har du mulighed for at gense programmet i aften klokken 19.55 på TV 2 Lorrys egen TV-kanal, Lorry+.

Københavnske arkitekter bag Bornholms dyreste byggeri

Her kan du også møde manden bag byggeriet, Poul Schülein fra det københavnske arkitektfirma Arkitema. Sammen med professor og arkitekt Christoffer Harlang har Arkitema placeret besøgscentret diskret i landskabet, på en skråning overfor Nordeuropas største borgruin, Hammershus.

- Vi har valgt at tegne et center, hvor vi har brugt nogle eksklusive materialer, der passer til stedet, men har samtidig fokuseret på at gøre det indbydende og nede på jorden. Det skal være et sted, hvor alle føler sig velkomne og hvor arkitekturen er til at forstå,” fortæller Poul Schülein Arkitema i en pressemeddelse. 

Læs også Køges vikingeborg imponerer internationalt: Nomineret til pris

Prinsesse Mary klipper snoren

Fra klokken 13.55, er der prominent besøg, når Hendes Kongelige Højhed Kronprinsesse Mary indvier besøgscentret. Kronprinsessen får også en rundvisning på besøgscentret, og du kan altså følge hele begivenheden i dit tv fra kl. 13 eller se med, når hele udsendelsen genudsendes i aften kl. 19.55-21.55 på TV 2 Lorrys egen tv-kanal.

Folkefest og middelalderkamp

Klokken 14.30 åbner besøgscentret for offentligheden og der vil efterfølgende være aktiviteter med både musik, kampshow og gøglershow. 

Læs også Borgmesterdrøm: "Grøn Planet" på Esrum Kloster

- Vi har prøvet at lægge rammerne for en rigtig folkefest. Så vi håber der kommer rigtig mange mennesker, fortæller naturformidler Georg Ask Marker fra Naturstyrelsen Bornholm. 

Hvis du vil med til festen, så skal du skynde dig at køre til Hammershus i det nordlige Bornholm. Men ellers har du som bekendt mulighed for at følge nogle af alle festlighederne på din tv-skærm fra klokken 13-15.

Hele programmet for åbningen af Hammershus Besøgscenter

13:00-13:45 – Bål og varm æblegløgg fra Bornholms Mosteri v. Naturstyrelsen 
13:00-13:20 – Kampshow v. Action Art 
13:00-13:45 – Musik og kædedans v. Virelai 
13:00-13:45 – Demonstration af kalkbrænding og restaureringsteknik v. Naturstyrelsen 
13:00-13:35 – Fremvisning af våben og rustninger v. Bornholms Middelaldercenter 
13:00-13:15 – Ret og straf i middelalderen, formidling v. Bornholms Middelaldercenter 
13:10-13:25 – Skatter og afgifter og et kig i Smørkælderen, formidling v. Bornholms Middelaldercenter 
13:45-13:55 – H.K.H. Kronprinsesse Mary ankommer 
13:55-14:30 – Indvielsesceremoni – taler v. Miljø- og Fødevareminister Esben Lunde Larsen og borgmester Winni Grosbøll 
14:30-22:00 – Besøgscenteret er åbent for offentligheden 
14:30-16:00 – Bål og varm æblegløgg fra Bornholms Mosteri v. Naturstyrelsen 
14:30-16:00 – Musik og kædedans v. Virelai 
14:40-14:55 – Besøgscenterets arkitektur v. Arkitema Architects 
14:40-14:55 – Hammershus historie og restaurering v. Slots- og Kulturstyrelsen 
14:30-16:00 – Musik v. Urkraft Bornholm 
14:30-16:00 – Fremvisning af våben og rustninger v. Bornholms Middelaldercenter 
14:30-16:00 – Demonstration af kalkbrænding og restaureringsteknik v. Naturstyrelsen 
14:30-14:45 – Ret og straf i middelalderen, formidling v. Bornholms Middelaldercenter 
14:40-15:00 – Kampshow v. Action Art 
14:40-14:55 – Historien om Leonora Christina, formidling v. Bornholms Middelaldercenter 
15:00-15:10 – Kampshow v. Burgenda 
15:00-15:15 – Ret og straf i middelalderen, formidling v. Bornholms Middelaldercenter 
15:00-15:15 - Skatter og afgifter og et kig i Smørkælderen, formidling v. Bornholms Middelaldercenter 
15:00-15:15 – Gøglershow v. TingTang 
15:15-15:35 – Kampshow v. Action Art 
15:20-15:35 – Historien om Leonora Christina, formidling v. Bornholms Middelaldercenter 
15:20-15:40 – Fremvisning af kanoner v. Bornholms Middelaldercenter 
15:30-15:45 – Ret og straf i middelalderen, formidling v. Bornholms Middelaldercenter 
15:40-15:55 – Skatter og afgifter og et kig i Smørkælderen, formidling v. Bornholms Middelaldercenter 
15:45-16:00 – Fremvisning af kanoner v. Bornholms Middelaldercenter 
16:00-22:00 – Besøgscenteret er fortsat åbent for offentligheden. Ved mørkets frembrud lyssættes borgruinen v. Beredskabsstyrelsen.