Fodgænger ramt af motorcykel og slynget 15 meter væk

En 23-årig mand blev ramt af en motorcykel og bragt til Rigshospitalet i kritisk tilstand, da han trak sin cykel over vejen.

Tirsdag aften blev en 23-årig mand hårdt kvæstet, da han blev ramt af en motorcykel på Køgevej syd for Roskilde.

Manden trak sin cykel over vejen, da motorcyklen påkørten ham. Ved sammenstødet blev manden slynget 15-16 meter hen ad Køgevej, mens cyklen landede 30 meter væk.

Den 23-årige mand blev med helikopter fløjet til Rigshospitalet i kritisk tilstand.

Onsdag morgen står det dog klart, at den unge mand vil overleve trafikulykken.

Det oplyser Henrik Møller Nielsen, der er vagtchef ved Midt- og Vestsjællands Politi.

- Han var i kritisk tilstand, da han blev fløjet på Rigshospitalet. Lidt over midnat bliver det dog klart, at han ikke er i livsfare længere, siger han.

Sammenstødet skete lidt efter klokken 19 tirsdag aften, da den 23-årige kommer gående langs Køgevej i nærheden af Lufthavnsvej med sin cykel.

Af uforklarlige årsager trækker manden ud på vejen, hvor en motorcykel kolliderer med den 23-årige.

- Motorcyklisten falder af ved sammenstødet, men motorcyklen fortsætter ind i en modkørende bil, siger Henrik Møller Nielsen.

Vagtchefen oplyser, at føreren af motorcyklen slap uden slemme skader, mens bilisten i bilen, der blev ramt af motorcyklen, heller ikke kom noget til i uheldet.

En bilinspektør har arbejdet på at fastslå, hvorfor ulykken skete. Umiddelbart tyder det på, at den 23-årige, der gik med cyklen, lyttede til musik i høretelefoner.

Sammenstødet skete i krydset, hvor Lufthavnsvej møder Køgevej.
Sammenstødet skete i krydset, hvor Lufthavnsvej møder Køgevej.
Foto: Google maps

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik