Flere unge får krise: ”Det er vigtigt, at vi har et fejlbarligt fællesskab”

Overgangen til voksenlivet kaster flere unge i 20'erne ud i en såkaldt kvartvejskrise. Det vil nyuddannede Ida og Anne gøre noget ved.

- Selv om 20'erne tit bliver omtalt som en periode, der er let og legende, så har den også sine svære sider. Og dem skal man give plads til når de kommer, siger Anne Stensgaard. Foto: Malou Bennedbæk

Klokken var lidt i otte om morgenen, da hun pludseligt satte sig op i sengen, og begyndte at græde ustyrligt. Uden at være i stand til at stoppe.

De måneder, der fulgte, klarede hun nærmest uden søvn.

Nok mest på grund af det tankemylder, der konstant rumsterede i hendes hoved. Og mindede hende om, at hun havde mistet retningen i hendes liv. At hun ikke længere vidste, om hun kunne finde ud af at udleve hendes drømme. Eller om de overhovedet var hendes drømme.

Dengang var det dybt fortvivlende, at hun ikke kunne sætte ord på det, der foregik inden i hende.

Men i dag ved Ida Nymand, at hun dengang i april for to år siden oplevede starten på en kvartvejskrise.

En krise, hun igen og igen ser hos andre unge voksne, og som hun nu er med til at sætte fokus på til en samtaleaften i Folkehuset Absalon på Vesterbro.

03:45

Ida Nymand oplevede for to år siden, hvad det vil sige at blive ramt af en kvartvejskrise. Nu vil hun hjælpe andre unge voksne. Foto: Malou Bennedbæk

Luk video

Ikke mærkeligt at være i krise

29-årige Ida Nymand og 27-årige Anne Stensgaard har begge oplevet, hvad det vil sige at gå igennem en kvartvejskrise.

Og det er blandt andet derfor, at de for nogle måneder siden besluttede at starte ’Rumlig’. En organisation, der igennem samtaler vil forbinde mennesker med sig selv og hinanden.

Her arrangerer de blandt andet et samtaleevent om kvartvejskrisen.

For dem er det nemlig helt afgørende at vise andre unge voksne, der går igennem en kvartvejskrise, at de ikke er alene eller forkerte.

- Da krisen ramte mig, vidste jeg ikke, hvem jeg skulle række ud til. Jeg var ikke vant til at være sårbar over for nogle af de mennesker, jeg kender. Og det var noget af det mest fortvivlende for mig. Derfor vil vi skabe et rum, hvor folk kan dele deres erfaringer om at være i krise. Og ikke føler sig mærkelige. For det er ikke mærkeligt at være i krise, understreger Ida Nymand.

Anne Stensgaard og Ida Nymand har stiftet organisationen Rumlig. Her sætter de fokus på at forbinde mennesker med forskellige samtaleevents.  Foto: Malou Bennedbæk

Vil erstatte Instagrams perfekte fællesskab

Med til samtaleaftenen har de inviteret Mette Bratlann. Hun er psykolog, og var den første til at navngive krisen herhjemme.

Faktisk var det i en artikel i Information for to år siden, at hun første gang satte ord på den vildfarelse, man kan opleve i 20’erne, når man står på tærsklen til voksenlivet.

Siden da er hun blevet en redningsplanke for de mange unge, der har kunnet genkende sig selv i kvartvejskrisen.

I en følelse af at de gerne vil være glade, men bare ikke er det. At de valg, de har truffet, pludselig føles meningsløse.

For valgte de nu den rigtige uddannelse? Og hvorfor føles det perfekte job slet ikke så perfekt alligevel? Og er den kæreste, de er flyttet sammen med, overhovedet den rigtige? Og ikke mindst i frygten for, hvor galt det kan gå, hvis det nu viser sig, at de har valgt forkert.

Da min mormor var ung, havde hun ingen forventninger om både at skulle have set hele verden, festet grundigt igennem og få et CV med relevant erhvervserfaring.

Mette Bratlann, psykolog

Hun har i sin praksis oplevet, hvor tabubelagt det er for mange unge at tale højt om krisen. Og netop derfor har hun nu skrevet bogen ’Kvartvejs – om at finde vej ind i voksenlivet’.

Den udkommer i næste måned, og skal vise unge voksne, at det er normalt blive ramt af en eksistentiel krise i overgangen til voksenlivet, og at det ikke betyder, at man er forfejlet eller forkert.

- Det er vigtigt, at vi husker at dele de her tilstande med hinanden. Så vi ikke går og bilder hinanden ind, at man kun er et rigtigt menneske, hvis man er lykkelig hele tiden. For sådan er det ikke, siger hun.

Og det er også derfor, hun er med til arrangementet i Absalon.

- Mit håb for de unge, der kommer til arrangementet, er, at de ser, at de ikke er de eneste, der slås med de her ting. Og at de mærker, at de, ud over det perfekte fællesskab, de dyrker på Instagram, også har behov for et fejlbarligt fællesskab, hvor man tør sige højt, at man har det svært, fortæller Mette Bratlann.

Mette Bratlann er psykolog og har i mange år beskæftiget sig med livskriser. Foto: Malou Bennedbæk

Fri tilværelse giver tårnhøje forventninger til livet

Ifølge Mette Bratlann har det altid været svært at gå fra barn til voksen. Men for 100 år siden var man voksen fra konfirmationsalderen. Og der afgjorde familien og samfundets normer, hvilken retning, livet skulle tage.

Siden dengang er middellevealderen i Danmark steget betragteligt.

Det betyder, at der er opstået et helt nyt livskapitel: Ungdommen.

- Da min mormor var ung i starten af 1950’erne, havde hun ingen forventninger om både at skulle have set hele verden, boet alene og sammen med venner og have festet grundigt igennem. Samtidig med at hun tog en videregående uddannelse, og havde et CV med relevant erhvervserfaring, skriver Mette Bratlann i bogen ’Kvartvejs – om at finde vej ind i voksenlivet’.

  Foto: Malou Bennedbæk

Ifølge Mette Bratlann gælder det for mange unge i dag om at finde deres helt egen vej til selvrealisering og succes.

Og hvis lykken er målet, så er stress, tvivl og tristhed lig med fiasko:

- Den generation, der i dag står på tærsklen til voksenlivet, er født på toppen af behovspyramiden, hvor overlevelse aldrig har været et problem. Og det skaber nogle andre forventninger til livet, hvor mange unge føler, at de først er lykkedes med deres liv, når de føler sig lykkelige hele tiden. Og det er en meget brutal forventning til livet, forklarer hun.

Ikke bare klynk fra curlingbørn

Nogle vil måske fristes til at tro, at kvartlivskrisen er et symptom på, at alle curlingbørnene er vokset op og blevet en generation af forvænte unge voksne, der ikke kan tåle modgang.

Men ifølge Mette Bratlann er det mere alvorligt end som så.

- De unge, jeg taler med, kommer ikke med piveri. De kommer med ufortyndet menneskelig fortvivlelse over at føle sig forfejlet, forklarer hun i bogen, og uddyber det til TV2 Lorry:

- Jeg møder så godt som alle unge voksne i min praksis. Det er ikke kun de såkaldte 12-tals piger. Og det er i det hele taget ikke kun piger. Det er i lige så høj grad unge mænd, siger hun.

Selv om det var rigtig hårdt mens det stod på, så er jeg rigtig taknemmelig for, at det skete dengang.

Anne Stensgaard

Sæt ord på frustrationerne

Tilbage i Folkehuset Absalon snakker de unge deltagere løssluppent med hinanden. Nogle griner, og nogle græder en smule.

Ida Nymand og Anne Stensgaard har i samarbejde med Mette Bratlann holdt oplæg om kvartvejskrisen, og faciliteret samtaleøvelser for deltagerne.

I dag er både Ida Nymand og Anne Stensgaard kommet ud på den anden side af kvartvejskrisen.

- Selv om det var rigtig hårdt, mens det stod på, så er jeg rigtig taknemmelig for, at det skete dengang. For noget af det, jeg kan nu, er at åbne op hele mig og alle sider af mig uden at føle skam, og uden at føle, de er forkerte, forklarer Anne Stensgaard.

Og netop det at åbne sig for andre og dele, når livet er svært, er det råd, både Ida Nymand og Anne Stensgaard, fremhæver igen og igen. For selv om 20’erne tit bliver talt om som en periode, der er let og legende, så har den også sine svære sider.

Heldigvis er du ikke alene.

Find Rumlig’s kommende arrangementer her.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv dagligt opdateret

Læs vores privatlivspolitik