Flere resistente bakterier i hjemmeplejen

Sidste år blev der konstateret 1.556 tilfælde af den resistente bakteriesygdom MRSA i Danmark. Det er det højeste antal nogensinde. I takt med, at patienter bliver hurtigere udskrevet fra hospitalerne, bliver sygdommen i stigende grad en udfordring for hjemmeplejen.

Men i hjemmeplejen føler hver anden sosu'er sig sig direkte dårligt rustet til at pleje borgere med MRSA. Det skriver Fagbladet FOA med baggrund i en ny medlemsundersøgelse.

Ifølge overlæge og ekspert i mikrobiologi Elsebeth Tvenstrup Jensen, Statens Serum Institut, burde alle kommuner sørge for rådgivning fra en hygiejnesygeplejerske og et hygiejnekursus til nye medarbejdere.

"Det ville være optimalt med et krav om, at alle, der arbejder med plejeopgaver, kommer på kursus og lærer at undgå smittespredning.

Ufaglærte, der arbejder i et par måneder i en institution eller i hjemmeplejen, kan hurtigt sprede bakterier på grund af uvidenhed," siger hun.

Københavns Kommune yder i øjeblikket hjemmepleje til ti borgere med MRSA.

"Vi har en overordnet strategisk hygiejne-indsats, der omfatter rengøring, kurser, brug af værnemidler og mindre brug af antibiotika. Det handler om

at ændre vaner, men også om at bruge sund fornuft," siger hygiejnesygeplejerske Cecilie Mathorne.

MRSA er stafylokokker, der typisk sidder i sår, og som er resistente over for de normalt anvendte antibiotika. Symptomerne er bl.a. sår, der ikke vil læges.

Ansatte i hjemmeplejen med ringe viden om MRSA kan blive bærere af sygdommen og dermed udsætte sig selv og - ikke mindst - svage borgere med lavere immunforsvar for fare.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik