Foto: Lorry

Flere og flere er til det kolde gys

Flere hopper i det isnende kolde vand, for det er populært som aldrig før at være vinterbader. Det skriver Ritzau.

Billedet er fra det årlige nytårsbad på Islands Brygge, hvor rekordmange valgte det kolde gys i år, antallet af medlemmer i klubben 'Vinterbad Bryggen' er steget meget i løbet af 2013.

Den tendens ses i hele landet, der er nu omkring 23.000 organiserede vinterbadere fordelt på 80 klubber i Danmark.