Flere dyr aflivet hos Hvalsø-slagteren

Yderligere syv dyr er aflivet på Hvalsø-slagter Leif Baltzers gård ved Steestrup. Det sker efter, at der nytårsaftensdag samme sted blev fundet 16 døde dyr og aflivet seks, skriver DAGBLADET Roskilde.Syv får yderligere er aflivet på slagter Leif Baltzers ejendom på Steestrupvej.

Han har slagtehus i Hvalsø.De syv dyr
blev aflivet af praktiserende dyrlæge Kim Christensen, der i
sidste uge blev udpeget til at holde dagligt tilsyn med Baltzers
dyr.- Jeg kommer en gang om dagen i stalden og ser til, at de
har foder og vand.

Og så ser jeg til, at dyrene har det
rimeligt. Hvis ikke, så må jeg jo gøre noget, forklarer dyrlæge
Kim Christensen.Derfor har han måttet aflive de syv får på Leif
Baltzers egen ejendom i de seneste dage, mens Baltzers lejede
stald på Bakkegaard ved Smidstrup nu skulle være tømt for
dyr.Det var på Bakkegaard, at politiet og dyrlæge
nytårsaftensdag fandt 16 får og lam, der var døde af sult og
tørst.

Og aflivede andre seks dyr, som direkte led og ikke ville
kunne blive raske igen.På Bakkegaard var der imidlertid op til
80 får og lam, som Leif Baltzer flyttede hovedparten af hjem i
sine egne stalde på Steestrupvej ved Steestrup. Men heller ikke
her har alle dyr altså klaret sig, selv om de nu får foder og
vand.

En ubehandlet øjenbetændelse på Bakkegaard havde samtidig
gjort flere af fårene blinde, og de blev påbudt aflivet.