“Fiskerlussing” på stemmesedlen: "Højrefløjen skaber for meget splittelse"

Lørdag er der deadline for at blive opstillet uden for partierne.

Foto: Martin Kiil/TV 2 Lorry

Når borgere i Købehavns Storkreds skal sætte deres kryds den 5. juni, kan de under de veletablerede partier også finde navnet John Jørgensen. 

Bag det ganske anonyme navn gemmer sig en 54-årig vestjyde, der er bedre kendt under navnet “Fiskerlussingen”.

Læs også Nøgen cowboy er tilbage: Stiller op for Kærlighedspartiet

I foråret gik han Danmark rundt med på de sociale medier med en hjemmelavet video, hvor den vrede mand fra Struer uddelte tørre verbale tæv til Dansk Folkeparti, der netop havde lanceret kampagnen “Smid tørklædet og meld dig ind i Danmark”. 

John Jørgensens kone er fra Burundi og hans ene datter på 12 år har valgt at gå med tørklæde. 

- Hvis I kommer til Struer og fyrer sådan noget pis af, så risikerer I at rende ind i en fiskerlussing, lød det blandt andet i videoen.

02:31

Til daglig bor han i Struer, men stiller op som løsgænger i Københavns Storkreds. Sidste år gik John Jørgenen iralt med en video, der er vist mere end 1 million gange på Youtube

Luk video

“Fiskerlussing”

En fiskerlussing er ifølge John Jørgensen et slag med flad hånd og fungerer som en ”adfærdskorrigerende terapi”.

Torsdag stod John Jørgensen på Christiansborg Slotsplads og delte valgmateriale ud til forbipasserende. For nogle måneder efter den populære video på sociale medier, valgte John Jørgensen at lytte til omgangskredsens opfordring: Stil op til det kommende Folketingsvalg.

Som sagt, så gjort, og således er John Jørgensen nu en af flere kandidater uden for partierne, der kan sættes kryds ved på Grundlovsdag.

Lørdag er sidste dag, hvor kandidater uden for partierne kan indlevere de mindst 150 og højst 200 underskrifter, der giver dem en plads på stemmesedlen.

TV 2 Lorry har samlet en - ikke komplet - liste over mulige løsgængere i TV 2 Lorrys sendeområde: 

John Erik Hartung Wagner (Københavns Storkreds)

Hans Frederik Brobjerg, Schiller Instituttets Venner (Nordsjællands Storkreds)

Christian Bechmann Olesen, Schiller Instituttets Venner, (Københavns Omegns Storkreds)

Tom Gillesberg, Schiller Instituttets Venner, (Københavns Storkreds)


Mads Palsvig, JFK, (Københavns Omegns Storkreds)

Gert Lassen, JFK, (Nordsjællands Storkreds)

John Jørgensen “Fiskerlussingen” (Københavns Storkreds)

John Jørgensen fortæller til TV 2 Lorry, at han vil i Folketinget, fordi “vi er alt for meget efter hinanden - især udlændinge”.

- Mange af vores rettigheder skrider stille og roligt, fordi vi er nødt til at justere på flere love og regler på grund af flygtningekrisen og udlændinge og indvandreres kriminalitet. Vi skal have lov til at leve, som vi vil, bare vi ikke generer andre. DF og de to nye højrefløjspartier (Stram Kurs og Nye Borgerlige, red.) skaber alt for meget splittelse, siger John Jørgensen. 

De partier vil bruge deres indflydelse til at lave love og regler, som John Jørgensen ikke bryder sig om. Det var også årsagen til den oprindelige indignation.

- Det var jo der, det hele startede. Der er sgu ingen, der skal bestemme, hvordan min datter skal gå klædt. Hvis man gør noget, der skader eller generer andre, så skal man gribe ind, men hvis ikke, så er det bare sindelagskontrol, siger John Jørgensen. 

Hvorfor stiller du op i Københavns Storkreds?

- De love, jeg harcelerer mod - ghetto-pakken, roma-loven og tildækningsforbuddet - dem mærker man i de store byer. Ikke i Struer og Lemvig. Det er her, det har impact, siger John Jørgensen.

  Foto: Martin Kiil/TV 2 Lorry

Han håber på, at han kan være med til at ændre politikernes fokus, så der fremover kan blive talt mere om klima og miljø. Det kræver dog en plads i Folketinget, og det bliver meget, meget svært at opnå, erkender John Jørgensen.

- Mine chancer er meget små. Der skal rigtig mange stemmer til, siger John Jørgensen.

Peter Kurrild-Klitgaard, professor i statskundskab, ved København Universitet afskriver også fuldstændigt alle muligheder for kandidaterne uden for partierne. 

- De har ikke en jordisk chance for at komme ind. Det er folk med en fiks idé eller en meget snæver lokalsag, der plejer at stille op. Erfaringen viser, at det stort set er umuligt at blive valgt uden for partierne, siger Peter Kurrild-Klitgaard.

Læs også Historien om valgplakaterne: Fra stærke budskaber til kedelige portrætter

Kun Jacob Hauggard er kommet i Folketinget som løsgænger, og professoren henviser til, at ikke engang den i 1940’erne så velkendte tidligere konservative partileder og minister John Christmas Møller også måtte give fortabt som kandidat uden for partierne. Matematikken bag siger det hele. 

- Du skal have cirka en 15. del af stemmerne i kredsen. Det svarer til, hvad partierne skal have på landsplan - nemlig to procent. Det kræver, at man er kendt lokalt og i forvejen og har en virkelig god sag - eventuelt lokalsag, siger Peter Kurrild-Klitgaard.

Eksperten påpeger dog, at der lige nu er strømninger, der kan give håb til løsgænger-aspiranterne, der ikke tilhører de etablerede partier. 

- Der er en ekstremt og historisk stor mistillid til politikerne. Vi har over nogle år set et opbrud, hvor indvandring, integration og EU nu er kommet ind som en anden dimension, der skaber røre. Der bliver plads til, at nogle partier, der gør det anderledes, bryder med mønsteret. Så tidspunktet lige nu for at stille op uden for partierne er måske mindre dårligt, end det plejer at være, siger Peter Kurrild-Klitgaard.

John Jørgensen, hvis du ved, at dine chancer er meget små, hvorfor stiller du så op?

- Viljen til kamp er det vigtigste. Jeg opfordrer folk til at overveje, om de vil risikere stemmespild hos mig. Men hvis man enten ikke har stemt sidste gang eller føler sig politisk hjemløs, så er der også mig, man kan stemme på. 

Mads Palsvig Foto: Martin Kiil/TV 2 Lorry

 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv dagligt opdateret

Læs vores privatlivspolitik