Fire ud af fem generes af mobilsnak i bussen.

»Ja, og så sagde hun også, at det bare var for dårligt, at ?«Fire ud af fem danskere finder det 'upassende', at man snakker højt i mobiltelefon i bussen. Det viser en ny større trend-undersøgelse foretaget af Telia.

Det er i dag kun rejsende
i tog, der kan vælge en stillekupé - de såkaldte stillezoner.
Det skriver metroXpress.Buspendlere får dog snart mulighed for
at prøve at køre i bus uden mobilsnak. Trafikselskabet
Midttrafik i Jylland vil gerne lave forsøg med stillezoner i
bussen.

»Man kan forestille sig, at man delte bussen i to. Hvis
man kan få lavet en model med en skydedør, så kan folk arbejde
med pc'en, sove eller bare slappe af i det ene rum. Den forreste
del kunne være for dem, der ikke skulle rejse så langt,« siger
vicedirektør Mette Julbo til metroXpress.

Det er især busser, der
kører længere ruter, som Midttrafik overvejer at gøre
mobilfrie.»For nogle år siden var mobilstøj slet ikke et tema. I
dag er det et stort problem, kan vi se i vores egne
undersøgelser. Folk synes, at det er ubehageligt, hvis andre
sidder og taler om noget frækt.

Eller hvis de taler så højt, at
man ikke kan slappe ordentligt af,« siger Mette Julbo.På
Sjælland vil Danmarks største trafikselskab, Movia, også se på
mulighederne: »Det er interessant, når så mange er utilfredse.

Så vi vil overveje, at lave forsøg på for eksempel busser med
længere strækninger,« siger marketingchef Anette Haugaard til
metroXpress.