Fik vendt nedtur til succes: Nu ejer han Danmarks eneste fotolaboratorium

I en tid hvor digitaliseringen betyder mere end nogensinde fastholder Steen Petersen sin levevej - og nu er hans professionelle fotolaboratorium det sidste i Danmark.

Steen Petersens forretning Laboratoriet i Nannasgade er en lille tidslomme på Nørrebro.

Det er et fotolaboratorium i ordets egentlige forstand, hvor han med mere end 35 års erfaring fremkalder gammeldags filmruller på den helt klassiske facon med kemikalier og fremkaldervæsker.

Der er både blegebad, en skylletank, fikservæske og en tørresektion, og sådan har det været siden 1981, hvor butikken åbnede.

Og siden dengang har Steen Petersens mange dage i butikken også startet helt på samme måde.

Han tømmer natboksen på Nannasgade for filmruller – og så går han i gang.

- Jeg kommer jo tidligt om morgenen og tømmer natboksen. Og så har jeg sindssygt travlt med at fremkalde film.

- På visse dage kan det godt knibe med at have dem færdige, fordi der er så mange. Nogle dage kunne jeg godt bruge en mand til, siger Steen Petersen.

Fotofilm blev til hukommelseskort

Men sådan har det langtfra altid været. Selvom der nu er travlt og godt gang i butikken, har digital-kameraerne siden slut-halvfemserne presset det gamle hverv, da kameraerne med hukommelseskort for alvor blev need to have i de danske hjem.

quote Jeg havde en tyrkertro på, at det nok skulle komme igen.

Steen Petersen, direktør Laboratoriet i Nannasgade

Dermed blev den gode gamle filmrulle med negativer skubbet nærmest helt ud af markedet, og derfor måtte mange fotolaboratorier, som fremkaldte filmrullerne, dreje nøglen om lidt efter lidt.

Men det skete aldrig i butikken på Nørrebro.

- Jeg havde en tyrkertro på, at det nok skulle komme igen. Og det må man sige i dag – den tyrkertro, jeg havde, den er så blevet virkelighed, siger Steen Petersen.

Danmarks sidste professionelle fotolaboratorium

I dag er han ejer af det sidste professionelle fremkaldelaboratorium i Dannmark, og frygten på for en digital overhaling er erstattet af en tro på, at der er også er plads til nichebutikker.

quote Det der med at aflevere nogle film og vente på, at de bliver fremkaldt – spændingen i det er noget helt helt andet

Steen Petersen, direktør Laboratoriet i Nannasgade

Det gamle er nemlig blevet retro – og retro er blevet populært.

I butikken på Nannasgade har det betydet, at Steen Petersen i løbet af de seneste år har haft omkring 25 procent flere ordrer end tidligere.

- Det kan da godt være meget sjovt her og nu at tage nogle billeder på en iPhone. Man kan skyde nogle snapshots og man har det hurtigt. Men det der med at aflevere nogle film og vente på, at de bliver fremkaldt – spændingen i det er noget helt helt andet, fortæller foto-ekvilibristen.

Og ifølge ham er både spænding og ventetid netop en af årsagerne til, at han ikke frygter, at interessen har en udløbsdato.

Ligesom med alt andet i god, gammeldags kvalitet lyder mantraet for Steen Petersen nemlig: Dét går aldrig af mode.

- Jeg tror på, at det nok skal fortsætte. Det er jo det samme som med LP’er. Hvis du skal høre noget ordentligt musik, så skal du høre det på en LP – ikke?

quote Det er jo det samme som med LP’er. Hvis du skal høre noget ordentligt musik, så skal du høre det på en LP – ikke?

Steen Petersen, direktør Laboratoriet i Nannasgade

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Erhverv

SAS Scandinavian Airlines

Corona giver SAS største underskud i selskabets historie

Københavns lufthavn

Lufthavnen fyrer igen medarbejdere

20200407-124606-L-1920x1279we

Byggede luksusboliger i Nordsjælland: 18 udenlandske arbejdere anholdt

aalholm_kirke.jpg

playKrig mellem præster og menighedsråd: "Jeg har det elendigt", siger formand

København

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere