Arkiv foto Foto: TV2/Lorry

Fattigdom i ghettoerne er eksploderet

Fattigdommen i landets ghettoer er steget med op til 80 procent, viser nye tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Flere indvandrere fra ikke-vestlige lande mistede deres job sidste år skriver Berlingske.

Mens andelen af fattige familier i de almene boligbyggerier i 2002 var dobbelt så stor som blandt husejere, er den i dag tre gange så stor.
Værst ser det ud med fattigdommen i nogle af landets største ghettoer: Gellerupparken i Aarhus, Vollsmose i Odense og Mjølnerparken i København, hvor andelen af fattige er steget med mellem 60 og 80 procent fra 2002 til 2009, viser en undersøgelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd på baggrund af tal fra Danmarks Statistik.
Udviklingen svarer til, at hver fjerde beboer i ghettoområderne nu lever under OECDs fattigdomsgrænse mod hver syvende beboer i 2002.
Og den udvikling kan mærkes, lyder det fra Steffen Boel Jørgensen, forretningsfører i Lejerbo, der blandt andet administrerer Mjølnerparken. Han kæder den stigende fattigdom sammen med beboernes manglende beskæftigelse.
»I Mjølnerparken har omkring halvdelen af beboerne anden etnisk baggrund end dansk, og de er meget sårbare, når beskæftigelsen går ned. Da folk kom i arbejde under opsvinget, var der også job til beboerne i Mjølnerparken. Men de var også de første til at miste det igen, da det gik rigtig galt efter 2008,« siger han til Berlingske.
Samtidig gør situationen det svært at tiltrække ressourcestærke beboere til området.
»De, der får arbejde, flytter hurtigt igen. Den onde cirkel er stærk i Mjølnerparken, hvilket kan forklare, hvorfor det står meget værre til end i andre bebyggelser,« siger Steffen Boel Jørgensen.
S og R: Regeringen har fejlet
Også politisk bliver fattigdommen kædet sammen med manglende beskæftigelse i ghettoområderne. Oppositionen fælder en hård dom over regeringens indsats for at få flere svage indvandrere i arbejde.
Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at flere indvandrere fra ikke-vestlige lande mistede deres job sidste år. Fra 1. januar 2009 til 1. januar 2010 faldt beskæftigelsen blandt de ikke-vestlige indvandrere med 4,3 procentpoint mod tre procentpoint for danskere.
»Regeringen har ikke fået de store grupper dårligt stillede indvandrere i arbejde,« siger Morten Østergaard, arbejdsmarkedsordfører hos Det Radikale Venstre.
Han bakkes op af Socialdemokraterne.
»Regeringens indsats har været en katastrofe. Fattigdommen er eksploderet på en måde, så man kun kan konkludere, at regeringen har presset flere mennesker væk fra arbejdsmarkedet,« siger finansordfører Morten Bødskov.
Han giver blandt andet regeringens indførelse af et loft for kontanthjælp og lavere sociale ydelser skylden for den stigende fattigdom.
»Regeringen splitter Danmark i en tid, hvor vi har behov for det modsatte,« siger Morten Bødskov.
Minister: Langt, sejt træk
Beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V) er »lodret uenig«.
»Det vil være et enormt tilbageslag at fjerne reglerne, og dermed folks incitament til at komme i arbejde,« siger hun og nævner blandt andet fremskudte jobcentre, hvor jobcentre flytter ind i ghettoerne, praktikaftaler og tæt kontakt til ledige som initiativer, der på sigt vil få flere beboere i arbejde.
Men det er ikke lykkedes endnu. Tvært-imod er beskæftigelsen faldet blandt ikke-vestlige indvandrere ifølge de nye tal.
»Hvis vi sammenligner med udlandet er beskæftigelsesfrekvensen faktisk høj i Danmark. Men det ændrer selvfølgelig ikke ved, at der er en stor opgave at tage fat på. Den tager vi allerede fat på, men det er et langt, sejt træk, hvor en håndholdt og aktiv indsats, der fokuserer på kontakt mellem kommuner og virksomheder, er helt afgørende for de svageste indvandreres kontakt til arbejdsmarkedet,« siger Inger Støjberg.
Tror du, at vi vil se udviklingen vende i nærmeste fremtid?
»Når krisen tager af, vil der selvfølgelig også komme flere i arbejde. Nøjagtigt som der var flere, der kom i arbejde i opgangstiden før finanskrisen,« siger hun.