Farvestof vil afsløre tis i svømmehal

Svømmehallen i Jyllinge er klar til at tage afslørende midler i brug, hvis brugerne ikke kan holde sig, mens de er i vandet.Ifølge lederen af svømmehallen, Tina Nørby, har man gjort sig konkrete overvejelser om at tilsætte et stof til vandet, som vil afsløre bassin-tisserne.

- Der er tale om et stof, som farver vandet, når det kommer i kontakt med urin. Så ved man med det samme, hvor der er blevet tisset. Vi er ikke nået til at tage det i brug, men det skal ikke være en hemmelighed, at vi går med seriøse overvejelser om at bruge stoffet i vores store bassin. I babybassinet tror jeg ikke, vi vil bruge det. Der er urin nok en kalkuleret risiko, siger Tina Nørby.
Det skriver DAGBLADET Roskilde.
Ifølge en ny amerikansk undersøgelse tisser cirka 20 procent af de voksne amerikanere i vandet, når de går i svømmehallen. Tallet overrasker ikke lederne af svømmehallerne i Jyllinge og Roskilde. Der er dog forskel på, hvordan problemet bliver løst.I Roskilde Badene finder leder Sonya Pratt det usandsynligt, at det står lige så grelt til i Roskilde som i den amerikanske undersøgelse.- Vi har ingen tal over, hvor mange som tisser i bassinet, men det er min klare opfattelse, at tallet er forsvindende lille, siger hun.Sonya Pratt, som kommer fra Canada og også der har været leder af en svømmehal, har oplevet brugen af det farvende stof, som man overvejer at gøre brug af i Jyllinge.- Det var meget effektivt. Men jeg håber og tror på, at oplysningskampagner kan klare problemet, og vi har ikke diskuteret at bruge farvestoffet i vores haller overhovedet, siger Sonya Pratt.