Far får fængsel på livstid for drab på kone og tre børn

Sønner på 15 og 13 og en datter på 4 blev dræbt med adskillige knivstik. Hustru blev slået stukket og skudt.

Østre Landsret har tirsdag idømt en 39-årig mand fængsel på livstid for at have dræbt sin hustru og sine tre børn på 15, 13 og 4 år. Drabene skete i en lejlighed i Brønshøj i fjor.

På brutal vis udryddede Hedaiatullah Mahmoud sin familie om morgenen den 11. april sidste år. Hans tre børn blev dræbt med et utal af knivstik, mens hustruen blev skudt to gange, stukket og slået.

Tidligere i år bestemte Retten på Frederiksberg, at det skulle udløse lovens strengeste straf, fængsel på livstid.

Mahmoud valgte at anke til Østre Landsret for at få dommen ændret. Landsretten valgte dog at stadfæste dommen fra byretten.

Her er de seneste års livstidsdomme

Fængsel på livstid tages sjældent i brug. Alligevel har fem fået netop den straf i løbet af 2018.

Østre Landsret har tirsdag taget lovens strengeste straf, fængsel på livstid, i brug i sag, hvor en mand er dømt for drab på sin familie.

Her er et overblik over de seneste års domme til livstid i Danmark:

2018: Østre Landsret idømmer 39-årige Hedaiatullah Mahmoud fængsel på livstid for at have dræbt sin hustru, sine sønner på 13 og 15 år og sin datter på fire år i familiens lejlighed i Husum i København i april 2017.

2018: Østre Landsret idømmer ubådsbygger Peter Madsen fængsel på livstid for at have dræbt og mishandlet den svenske journalist Kim Wall.

2018: Højesteret idømmer 50-årige Christian Andersen livstid for drab på Hanne Pedersen samt efterfølgende tyveri og ildspåsættelse. Andersen blev i 1997 dømt for et andet drab, og det var hovedårsagen til, at han fik livstid.

2018: Østre Landsret idømmer 27-årige Alexander Jensen livstid for at have dræbt sin gravide ekskæreste og hendes nye kæreste med et oversavet jagtgevær.

2018: Østre Landsret idømmer Ian Ramm Hansen, en fremtrædende bandidosrocker, livstid for at have skudt tre unge, mens de lå og sov i en lejlighed på Frederiksberg.

2016: Østre Landsret idømmer den 23-årige Asbjørn Haferbier livstid for drab på to mænd i en grusgrav i Sorø.

2016: Vestre Landsret idømmer Peter-Thue Rudgaard livstid for under en ferie i Tyskland at sætte ild til bilen med sine to døtre på bagsædet, der begge døde.

2016: Højesteret idømmer Jørgen Saugsted livstid for drab på advokat Anders Lindholt og forsøg på at dræbe sin tidligere svigersøn.

2012: Østre Landsret idømmer Vincent Smith livstid for at have skudt og dræbt ægteparret Bjarne Johansen og Heidi Nielsen i Tusindårsskoven i Odense.

2012: Vestre Landsret idømmer Andreas Linnet og Jonas Melchior Hansen livstid for drab på 68-årige Elke Mamsen og hendes voksne søn Hans i Møgeltønder.

2011: Københavns Byret idømmer den såkaldte Amagermand, Marcel Lychau Hansen, livstid for to drab og seks voldtægter.

/ritzau/

Allerede tirsdag eftermiddag var der lagt blomster foran lejligheden, hvor de familien blev dræbt tirsdag morgen.
Allerede tirsdag eftermiddag var der lagt blomster foran lejligheden, hvor de familien blev dræbt tirsdag morgen.
Foto: TV 2 Kosmopol

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik