Billede af Michael Ziegler, der er chefforhandler for de kommunale arbejdsgivere, og Anders Bondo Christensen, der er chefforhandler for de kommunalt ansatte. Foto: Martin Sylvest / Ritzau Scanpix

FAKTA: Det ved vi om aftalen for de ansatte i kommunerne

Et nyt overenskomstforlig sætter rammerne for de ansatte i kommunerne de næste tre år

Efter lange forhandlinger har parterne på det kommunale område fredag kort før middag indgået forlig om en ny overenskomstaftale. 

Sådan lyder meldingen fra topforhandlere fra både arbejdsgivere og lønmodtagere fra Forligsinstitutionen. 

Her er, hvad vi ved om aftalen:

FAKTA: Det ved vi om overenskomstforliget  

  • Aftalen gælder for tre år. Dermed skal der forhandles overenskomster igen i foråret 2021.
  • Aftalen har en samlet økonomisk ramme på 8,1 procent.
  • Herunder er der afsat 500 millioner kroner i en pulje målrettet sosu'er og sygeplejersker, som skal medvirke til at løse rekrutteringsudfordringer i kommunerne. Derudover er afsat 85 millioner kroner til en ligelønspulje. 
  • Det såkaldte privatlønsværn afskaffes. Det betyder, at lønudviklingen i det private ikke kan løbe hurtigere end i det offentlige. En reguleringsordning skal fortsat sørge for, at de to følges ad.
  • Arbejdsgiveres krav om forringelse af seniorordningen er frafaldet. Kravet gik på, at de ældre ansatte skulle vente flere år på at få de ekstra fridage, som seniorordningerne giver.
  • Man er blevet enige om, at en endelig aftale om arbejdstider for lærere og undervisere skal være på plads inden 2021. En uvildig undersøgelseskommission nedsættes.
  • Der er aftalt sikring af den betalte spisepause for alle grupper.
Kilder: KL, Bupl, FOA og Akademikerne.

/ritzau/