Færre pladser og mindre udsyn til Coldplay-koncert

Der bliver trængt, når Coldplay går på scenen i Parken.

Som så ofte før er det vejret, der lægger en dæmper på festen. Det ser ikke ud til, at regnen stopper, og derfor har Parken besluttet, at der skal lægges tag på stadion.

Men det er ikke uden konsekvenser for de mange fans, der kommer for at se og høre Coldplay. 

Taget bliver blandt andet holdt oppe af nogle tårne, og når de er monteret, så er der pludselig færre tilskuerpladser at gøre godt med. Samtidig begrænser tårnene udsynet til scenen. 

- Beslutningen er taget for at give fans den bedst tænkelige koncert, skriver arrangørerne her til aften til de mange tusinde, der har købt billet til koncerten. 

Foruden færre sæder og mindre udsyn, så skal koncertgængerne også være opmærksomme på, at dørene til Parken vil blive åbnet senere end tidsplanen angiver, da det tager tid at få taget op. Koncerten vil dog fortsat starte som planlagt.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik