Fængselsforbundet: "Hele systemet er på spanden"

Fængslerne og arresthusene i hovedstadsområdet er fyldt til randen og Kriminalforsorgen mangler betjente. De tilbageværende betjente savner hjælp.

Vestre Fængsel Foto: Emil Enemark Sørensen

På spanden. Så kort kan formand for Fængselsforbundet Kim Østerbye beskrive den nuværende situation, der presser fængselsbetjentene til det yderste.

Hvis vi ikke får stoppet den onde cirkel, så taber vi allesammen. Både fangerne, og personalet, men det gør samfundet også.

Kim Østerbye, Formand, Fængselsforbundet

I snart 14 år har han siddet som formand, og forinden da arbejdede han bl.a. selv i Københavns Fængsler, som landets største arresthus Vestre Fængsel hører under.

Vestre Fængsel er hårdt pressede pga. voldsparate indsatte og manglende tid til det resocialiserende arbejde med de indsatte. Og især over de seneste få år har Kim Østerbye kunne se sin branche ændre sig markant.

- Hvis vi ikke får stoppet den onde cirkel, så taber vi allesammen. Både fangerne og personalet, men det gør samfundet også, siger han. 

Læs også Bandekonfliktens konsekvenser: Fængslerne i store problemer

Lever ikke op til egne mål

I Kriminalforsorgen lyder den overordnede værdi: "Kunsten at balancere mellem det hårde og det bløde".

Det skal i sidste ende være med til at opfylde den overordnede vision for det danske fængselsvæsen: "Vi bringer mennesker sikkert videre til et liv uden kriminalitetet."

Men som situationen er i dag er det ifølge Kim Østerbye stort set umuligt at få tid til den bløde magt og dermed ikke muligt at leve op til egne mål.

Vi skaber en større og større og mere og mere negativ kontakt til fangerne fordi det hele handler om kontrol, kontrol og kontrol.

Kim Østerbye, Formand, Fængselsforbundet

Hvis jeg skulle måle status i dag, så giver vores mission og vores vision ikke særlig meget mening, fordi vi laver primært dagligt mere sikkerhedsarbejde end noget andet. Altså alt den hårde del af opgaven og kun den hårde del.

Aldrig før har Kim Østerbye oplevet fængselsvæsenet i så meget krise som tilfældet er nu, og han frygter i fremtiden ikke at kunne prale af, at vi i Danmark har et af verdens mest effektive fængselssystemer, når det kommer til at få folk ud af kriminalitet.

13:27

TV 2 Lorrys søndagsmagasin handler i denne uge om fængselsbetjentene i hovedstadsområdet, der er pressede som aldrig før. Situationen er ifølge betjente og eksperter så bekymrende, at det kan få alvorlige konsekvenser for hele det danske fængselssystem.

Luk video

- En stor del af vores hverdag i de lukkede fængsler og arresthuse handler om visitationer og handler om at indrapportere fangerne for dårlig adfærd og sikkerhed, siger han og uddyber:

- Det vil sige det luft, der skulle være til at lave relationsarbejde, som man kender det, eller bruge vores faglighed i virkeligheden, bare for at få fangerne til at ændre adfærd, det eksisterer ikke. Vi skaber en større og større og mere og mere negativ kontakt til fangerne fordi det hele handler om kontrol, kontrol og kontrol.

Alle institutioner er hårdt pressede

Og det er ikke kun i hovedstadens arresthuse, at situationen er alvorligt presset.

I den psykiatriske specialinstitution Herstedvester Fængsel i Albertslund mærker betjentene også tydeligt, hvordan den store personalemangel presser hele systemet, da betjentene rykkes rundt til de steder, hvor der mangler betjente pga. de mange indsatte.

Læs også Bandemedlem overfaldt fængselsbetjente og truede med pistol

- Personalemæssigt er vi fuldstændig på røven. Jeg oplever tit, at de indsatte spørger mig, hvor jeg har været. Så lyder svaret "Jamen jeg har været en måned i Nyborg, jeg har været en måned på Storstrøm, jeg har været en måned i Ellebæk," siger Jakob, der er fængselsbetjent i Herstedvester.

De indsatte kan godt mærke, at vi ikke har tid til dem, som vi plejede at have. Det er helt åbenlyst. Vi forsøger og vi kæmper for at holde et vist serviceniveau eller et vist niveau af kvalitet i vores arbejde. Meeen, resocialisering og normalisering, det er helt åbenlyst ikke et fokusområde længere.

Jakob, Fængselsbetjent, Herstedvester Fængsel

- De indsatte kan godt mærke, at vi ikke har tid til dem, som vi plejede at have. Det er helt åbenlyst. Vi forsøger og vi kæmper for at holde et vist serviceniveau eller et vist niveau af kvalitet i vores arbejde. Meeen, resocialisering og normalisering, det er helt åbenlyst ikke et fokusområde længere, siger han.

Frygt for stigning i tilbagefald til kriminalitet

Betjentene skal både kunne arbejde med kontrol og sikkerhed, men pædagogisk og psykologisk arbejde er også en vigtig del af uddannelsen. Men så længe, der ikke er tid til at skabe et forhold til de indsatte, så de hjælpes ud af kriminalitet, er betjentene bekymrede for konsekvenserne.

Det giver jo sig selv, hvilke mennesker, der så ikke kommer ud fra fængslet pga. situationen. Eller hvad det er, der kommer ud på den anden side. Det er jo ikke mennesker, det bliver jo til dyr, siger Jakob fra Herstedvester Fængsel, hvor man i mange år har haft stor succes med det resocialiserende arbejde.

Læs også Fængselsbetjente får kamera på skjorten

På landsplan viser seneste opgørelse, at mindre end hver fjerde har begået ny kriminalitet i løbet af de første to år efter løsladelsen.

Men det tal frygtes at blive forringet som konsekvens af de nuværende forhold hos formanden for Fængselsforbundet.

- Lad mig endelig understrege. Det handler ikke om, at Fængselsforbundet synes, det er synd for fangerne. Eller at de små pus skal have det bedre eller flere grillfester. Det handler alene om at gøre det, der virker. Og det virker ikke kun at slå folk oven i hovedet, fordi så har de ikke noget mål med at komme ud af kriminalitet, siger Kim Østerbye.

Læs også Fængselsforbund: Smuglersag sætter betjente under pres

 

 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv dagligt opdateret