Få overblikket: Her er de seneste skudepisoder i København

Tirsdag blev en person dræbt og to andre såret, da der blev affyret flere skud ved Mjølnerparken i København. Skudepisoden er banderelateret.

Skyderierne fortsætter i København. Tirsdag blev en person dræbt og to andre såret - heraf en alvorligt - i et skyderi ved Mjølnerparken.

København har siden i sommer været plaget af en lang række skyderier, og en del af dem har fundet sted i og omkring Mjølnerparken, hvor banden Brothas holder til.

Politiet vurderer, at Brothas og grupperinger fra Nordvest og Husum har dannet fælles front mod LTF.

Her er et overblik over banderelaterede skyderier i København den seneste måned:

* 26. september: Politiet får anmeldelse om, at der er affyret to til tre skud i på Jacob Lindbergsvej i Københavns Nordvestkvarter. Politiet finder et patronhylster, men ingen personer blev ramt.

* 29. september: En civil patruljevogn bliver ramt af fem skud i Mjølnerparken, da den kører efter scooter med to mænd. Scooteren standser op, og mændene skyder mod bilen. Betjentene bliver ikke ramt. Tre mænd bliver kort efter anholdt, men løslades igen, da beviserne mod dem ikke er stærke nok til en varetægtsfængsling.

* 7. oktober: En 21-årig mand bliver såret af et eller flere skud på Tomsgårdsvej i Københavns Nordvestkvarter. Han overlever. Efter skyderiet flygter to personer fra stedet i retning mod Frederiksborgvej og Tuborgvej - den ene til fod og den anden på cykel.

* 24. oktober: To mænd på 22 og 24 år kommer lettere til skade, da der bliver affyret skud mod deres bil på Emdrupvej i Københavns Nordvestkvarter. De bliver bragt til Herlev Sygehus i bilen.

* 31. oktober: En bliver dræbt og to andre såret - heraf en alvorligt - da der bliver affyret flere skud på Tagensvej ved Mjølnerparken.

Foruden de nævnte har der været en række skudepisoder på den københavnske vestegn, skriver Ritzau.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik