Få sager ender med tvangsfjernelse af børn

Selv om der kan være tilfælde, som den barske sag med den 13-årige pige fra Mou vidner om, hvor det bedste for barnet og den unge er at blive fjernet fra sin familie, er det de færreste anbringelsessager, der ender med en tvangsfjernelse, fremgår det af en opgørelse fra familie- og handicapafdelingen i Helsingør Kommune, skriver Helsingør Dagblad fredag.

Aktuelt er der fem familier i Helsingør Kommune, som har fået
tvangsfjernet deres børn, som tilsammen udgør 13 børn og unge ud
af i alt 145 anbragte børn og unge. Det antal, der p.t. er
anbragt udenfor hjemmet i Helsingør Kommune, oplyser Birgitte
Wittendorff, afdelingschef for familie og handicap i Helsingør
Kommune.
- De fleste sager starter som frivillige anbringelsessager, og
det er kun omkring en til to sager om året, som indledes som en
tvangsfjernelsessag. Cirka en tvangssag om året ender med at
blive frivillig. Der er langt imellem, at en sag der starter som
frivillig bliver til en tvangssag, siger Birgitte Wittendorff
til Helsingør Dagblad.
Årsagen til at langt de fleste anbringelsessager uden for
hjemmet ender som en frivillig aftale med forældrene skyldes at
erfaringen er, at det som udgangspunkt er den bedste løsning for
alle parter.
- Den praksis vi arbejder efter er, at vi helst vil ind og
støtte familierne med en tidlig helhedsorienteret indsats, hvor
vi inddrager samarbejdspartnere som skole, daginistitution og
øvrige netværk. Alle familier har nogle ressourcer, man kan
arbejde med. Det er ekstremt få tilfælde, hvor der ikke er noget
at stille op, siger Lisbeth Munkager, funktionsleder for
Familierådgivningen i Helsingør Kommune.
Familierådgivningen modtager p.t. omkring tre til tretten
henvendelser dagligt fra borgere, som er bekymrede for eller har
mistanke om, at et barn vantrives, eller som oplever problemer
med at få familielivet til at hænge sammen.
- Vi modtager løbende underretninger fra borgere og har et
samarbejde med blandt andet skoler, institutioner og læger, som
har en skærpet pligt til at underrette os, hvis der er mistanke
om, at et barn eller en ung ikke trives. Det er ikke alle
underretninger, som fører til et samarbejde med
Familieafdelingen, da nogle underretninger indeholder forhold,
som ikke hører ind under Serviceloven, siger Lisbeth Munkager.
I Familierådgivningen har man en målsætning om at skabe bedre
kontakt til borgerne for at bane vejen for en tidlig indsats i
familierne.
-Vi har rigtig mange vellykkede sager også i vanskelige sager,
og systemet har måske den forkerte farve hos borgerne i forhold
til den måde vi arbejder på. Vi kunne godt tænke os at skabe
åbenhed og dialog med de borgere, der har problemer med at få
familielivet til at hænge sammen. Jo tidligere indsatsen sker,
jo mindre indgribende er den, siger Lisbeth Munkager.