Eurovision: DR fik 72 timer til at forhindre betalingsstandsning

To uger inden Eurovision i København truede Wonderful Copenhagens direktør, Lars Bernhard Jørgensen, med, at deres projektselskab ville gå i betalingsstandsning, hvis DR ikke skaffede 12,8 millioner kroner, skriver metroxpress.

Et beløb, som DR fik tre dage til at skaffe, viser hidtil fortrolige dokumenter, som DR har udleveret til metroxpress.

'Projektselskabet har brug for en afklaring fra Danmarks Radio om ovenstående senest torsdag den 24. april, idet projektselskabet ellers vil være nødsaget til at træde i betalingsstandsning,' skriver Lars Bernhard Jørgensen den 21. april.

Brevet blev sendt til en noget overrasket Martin Præstegaard, DR's daværende økonomidirektør.

'Dine oplysninger om Projektselskabets økonomiske situation er meget overraskende for DR, både at situationen er så kritisk, og at Projektselskabet først på dette fremskredne tidspunkt oplyser dette til DR,' lyder det i svaret fra Martin Præstegaard.

Millionerne skulle bruges på diesel til generatorerne, sikkerhedsvagter, varme og ventilation, rengøring, it-beredskab og en brandkonsulent.

Udgifter, som projektselskabet kun samlet havde afsat 2,15 millioner kroner til i det oprindelige budget, men som altså kom til at koste 15 millioner kroner.

DR endte derfor med at lægge ud for de manglende 12,8 millioner kroner, så projektselskabet, der primært blev finansieret af skattekroner, undgik den truende konkurs, og så Eurovision i København ikke blev aflyst.

Som metroxpress tidligere har kunnet fortælle, måtte Projektselskabet dog betale 10,78 procent i rente på lånet, da DR gav selskabet den dårligst mulige kreditvurdering.

Lars Bernhard Jørgensen har ikke ønsket at kommentere sagen.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Samfund

den lille havfrue

Chefredaktør dømmes for at dæmonisere Den Lille Havfrue

Nicolai 2 pix

galleryNicolai med Tourettes fik tæv på gaden: "Jeg vil ALDRIG gemme mig væk"

luftfoto af københavn

Trods udflytning: Hovedstaden har flere statslige arbejdspladser

20201121-123911-L-1920x1278we

playTraktor-demonstration risikerer at blive supersprederevent, siger eksperter

Lorryland

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere