Etageejendom i flammer: Flere opgange er evakueret

Taget og en del af øverste etage er brændt væk på en ejendom med lejligheder i Lyngby. Politi og brandvæsen er talstærkt tilstede.

Bygningnen Poppelhegnet 16 til 18 i Kgs. Lyngby og nabobygningen er blevet evakueret, efter der opstod brand i to lejligheder, som spredte sig til taget.

I alt er 20 mennesker fra fire forskellige opgange evakueret, men der er ingen meldinger om tilskadekomne, siger Nordsjællands Politi. 

Brandvæsnet har nu branden under kontrol, men der er stadig et stort arbejde med at efterslukke branden, oplyser Beredskab Øst. 

Området er afspærret, og hverken politi eller brandvæsen kan endnu sige noget om, hvordan branden er opstået.

I alt har 27 brandmænd, 8 brandbiler og over 10 politibetjente været på stedet for at få situationen under kontrol, og brandvæsnet regner med, at de sidste brandfolk forsætter med efterslukningsarbejdet i hvertfald indtil omkring midnat.

Ritzau oplyser, at en evakureringsbus er ankommet, så beboerne har et varmt sted at være, indtil de kan få anvist et sted, hvor de kan overnatte.

 

Herunder kan du se, hvad politi og brandvæsen skrev på Twitter, da branden brød ud. 

 

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik