Ryttere knoklede til et sidste mudder-cykelløb på milliongrund

Om få år ligger der million-boliger på byggepladsen på Tuborg Havn, men søndag fik 75 cykelryttere mudder op ad ryggen til et overraskende cykelløb.

Søndag er ikke til at se, at der om få år skal bygges million-boliger lige ud til Øresund på Tuborg Havn. 

quote - Det er en <em>once in a life time</em>, at vi cykler her i dag. Snart overtager Danica Pension og bygger super lækre luksus lejligheder. Men inden de går i gang, har vi fået lov til at låne byggegrunden.

Lars Maagaard, ejer af CyclingPlanet

Byggepladsen er nemlig ikke andet end tung, klistret mudder - og det var til glæde for 75 cykelryttere i stramt tøj, der var klar til at indtage mudderet med deres mountain bikes og cross cykler.

- Det er en once in a life time, at vi cykler her i dag. Snart overtager Danica Pension og bygger super lækre luksus lejligheder. Men inden de går i gang, har vi fået lov til at låne byggegrunden, siger Lars Maagaard, der har arrangeret dagens cykelløb som ejer af virksomheden, CyclingPlanet.

Lars Maagaard arrangerer såkaldte "pop up-cykelløb", hvor han hver gang finder nye, spændende steder at køre mountainbike of cykelcross. Sidste løb var nytårsaftensdag, hvor cykelrytterne kørte i Københavns Nordhavn. Næste gang bliver måske i en parkeringskælder, fortæller han.

Bag om million-byggeri på Tuborg Havn

Mudderpøl var det bedste

Her kan du se, hvordan Tuborg Havn skal se ud om nogle år. Cyklisterne kørte søndag på det grønne område, der i dag er en mudret byggeplads.
Her kan du se, hvordan Tuborg Havn skal se ud om nogle år. Cyklisterne kørte søndag på det grønne område, der i dag er en mudret byggeplads.
Foto: Gentofte Kommune

Spørger man løbets deltagere, var dagen lokation sjov, men hård.

- Det er hårdt for benene at køre i tung mudder, så der var ikke så meget speed i ruten. Man skulle hele tiden træde for at holde høj fart, så det gik jeg lidt kold på, siger Diana Brälye, der kørte mountainbike. 

Her ses Tuborg Havn fra Strandpromenaden. Der skal kun ligge enkelte bygninger helt ud til Øresund.
Her ses Tuborg Havn fra Strandpromenaden. Der skal kun ligge enkelte bygninger helt ud til Øresund.
Foto: Gentofte Kommue

Men særligt én del af løbet, glædede Diana Brälye sig til. Nemlig mudderpølen med vand i, der er teknisk sværere for en mountain biker end de lige strækninger. Den var en særligt udfordrende for mange cyklister.

- Vandgraven var der virkelig mange, der stod på snotten i. Jo mere mudret, jo federe synes de jo, det er, siger Lars Maagaard. 

Se dronebilleder fra løbet her:

Flynamic.dk

 

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Sport

Teamgym

Danmark opgiver værtskabet for EM i TeamGym næste år i Ballerup Super Arena

Nicolai Geertsen

playDe ringer fra hele verden for at høre om danskers helt vilde scoring

20201101-171511-l-1920x1276we.jpg

FCK-spiller ramt af corona

20_percent

playMød "verdens bedste bomvagt": Jensen har en særlig opgave i Lyngby Boldklub

Gentofte

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere