Bartenderen Damiano Pezzi kom på en samlet 3. plads ved VM i Cocktail 2017. Til dagligt arbejder han på Restaurant KUL i Kødbyen på Vesterbro. Foto: Verdensmesterskaber i Cocktail 2017

En af verdens bedste cocktails mixes af Kødby-bartender

En bartender fra en restaurant i Kødbyen kom tæt på sejren til VM i Cocktail 2017.

Verdens bedste bartendere har de seneste dage været samlet i København for at kåre den bedste af de bedste.

Der har nemlig været VM i Cocktail 2017 i Øksnehallen.

Her ser du cocktailen "Salty Samurai" Foto: Verdensmesterskaber i Cocktail 2017

Repræsentanten for Danmark skulle kun gå få hundrede meter for at deltage. Bartenderen Damiano Pezzi arbejder til dagligt på Restaurant KUL i Kødbyen på Vesterbro i København. Han formåede at komme rigtig langt i konkurrencen med sin cocktail "Salty Samurai", der blandt andet indeholder kokosnød-puré, bananlikør og æggehvide.

Han tog 1. pladsen i kategorien Long Drink. Da turen kom til "Super Finalen" var han få point fra at vinde det hele. Danmark fik i stedet en 3. plads, mens Østrig tog 1. pladsen med cocktailen "Rosé Sissy".

Arrangementet trak mange til Øksnehallen, og på finaledagen kom 1.500 gæster fordi og heppede. 

- ​Det har været en fornøjelse at vise det bedste af København frem for alle de mange internationale gæster, som har besøgt København i forbindelse med VM og for alvor at sætte København på verdenskortet som en af verdens førende cocktailmetropoler, siger Jannick Gram, Formand Dansk Bartender Laug.

Der blev udover klassisk cocktail også dystet i flair bartending, hvor det handler om at lave drinken på den mest kunstfærdige måde. Her kaster bartenderne flasker i luften, griber dem bag ryggen, mens de underholder publikum. Her tæller smagen kun 30 procent af den samlede vurdering.

En cocktail er en drink, der består af mindst tre ingredienser, hvor to af dem indeholder alkohol. 

Sådan laver du en "Salty Samurai"

  • 5 cl Hibiki Japanese Harmony
  • 2 cl Giffard Banane du Brésil
  • 5 cl Monin Salted Caramel
  • 7 cl Ponthier Fruit purée Coconut
  • 4 cl Ponthier Fruit purée Sudachi
  • 2,5 cl egg white (fresh)
 Bland den i en shaker og pynt den med citron og skumfidus.

Her ser du vindercocktailen "Rosé Sissy". Foto: Verdensmesterskaber i Cocktail 2017