Elever får alkohol til gallafest

Gallafesten for afgangseleverne i Gribskov Kommune bliver lige så våd, som den plejer.

Halfesten, som blev arrangeret i kommunalt regi, blev ellers
mødt af hård kritik for at sælge alkohol til unge helt ned til
14 år, men ifølge kommunens forslag til en alkoholpolitik er der
ikke planer om at lave om på konceptet.
Det ville være blåøjet at tro, at de unge ikke indtager
alkohol. Gallafesten er en helt særlig begivenhed, der kun
afholdes én gang om året. Desuden fik vi sidste år megen ros fra
både forældre og unge, og der var ingen uheldige episoder, så
derfor har vi valgt at fortsætte, siger Birgitte Brinkløv,
formand for børneudvalget i Gribskov Kommune.
Det primære slæb med at stable festen på benene ydes af
frivillige forældre, mens arbejdet overvåges af kommunale
medarbejdere. En løsning, der ifølge vicekommunaldirektør Inger
Marie Vynne er at foretrække frem for at lade eleverne sejle i
egen brandert.
- Det er et spørgsmål om at gå ind og tage politisk lederskab.
Alternativet er at sige, at det vil vi ikke røre ved, fordi det
er farligt, pointerer hun.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik