Den Iberiske Skovsnegl - Dén de fleste af os kender som Dræbersneglen. Foto: Henning Bagger / Scanpix

Dræbersneglen: Her er alt, du bør vide

Kært barn har mange navne, lyder et ordsprog. Dog ikke med den Iberiske Skovsnegl, bedst kendt under navnet Dræbersneglen. Her følger en guide.

Det var faktisk under et interview i med Jydske Vestkysten i 1997, at det hele startede.

Her viste sneglespecialisten Gunnar Hansen en journalist, hvordan sneglene havde spist alt grønt omkring sig. Herefter fik den tilnavnet Dræbersneglen - og det har hængt ved lige siden.

Den rød-brune plage gør hvert eneste år livet surt for mange haveejere, og derfor er navnet ikke helt ved siden af. Men der er heldigvis råd at hente, hvis du vil den Iberiske Skovsnegl til livs! Her følger en guide, der kan hjælpe dig før og under dit snegleangreb.

Før snegleangrebet

Forebyggelse er vigtigt, og det er ofte den præventive indsats, som giver det bedste resultat. Det gælder i mange henseender - og også når det kommer til snegleangreb.

Det første råd - Vær kritisk overfor nye planter i haven

Det gælder særligt, hvis der er tale om en plante, som du har fået foræret.

Der er nemlig en risiko for, at de nye planter har dræbersnegleæg eller småsnegle i jorden omkring planten. Se derfor godt efter, før du planter den nye plante i din egen have. Og vask eventuelt jorden omkring planten nænsomt af.

Det andet råd - Sneglehegnet

Et sneglehegn forhindrer alle slags snegle i at komme ind i din have. Det er dyrt, så måske skal du investere i de væsentlige dele af haven som køkkenhaven, blomsterbedet eller kompostbunken.

Har du mod på det, kan du også selv bøje dit eget sneglehegn af tynd metal. hegnet skal være cirka 30 centimeter højt og vinkles som et 1-tal, så sneglene bliver forhindret i at komme over. Her skal du passe på, at der ikke er græs eller andet grønt, der kan virke som bro for de rød-brune labaner.

Det tredje råd - Øde jordvolde mellem planterne

Er der noget, som dræbersneglene hader, så er det bar, tør jord. De kan simpelthen ikke klare, at snegle sig over det. Derfor kan det være en god idé at holde afstanden mellem dine planter bar. 

Eksperterne siger dog, at sneglene kan lokkes over, hvis de er sultne nok.

Det fjerde råd - Undgå åben kompost

Åbne kompostbunker er ideelle levesteder for dræbersneglen. Der er nemlig både mad og god fugt til udklækning af snegleæg. Brug derfor en lukket kompostbeholder eller opsæt det føromtalte sneglehegn omkring din kompostbunke.

Under snegleangrebet

Når uheldet er ude og den røde dræber huserer, så er det med at få reageret, før det er for sent. Du skal dog også have årstiden in mente, for er det efterår, dør de gamle snegle helt af sig selv. Derfor skal du i de tilfælde kæmpe kampen mod de unge snegle - de overvintrer nemlig. Og så bliver de næste års problem.

Du kan slå dræbersneglen ihjel på følgende måder:

Indsamling og aflivning af snegle

Sneglene kommer frem i tusmørket, og det er her, du skal slå til. Dræbersneglen findes oftest på fugtige steder, og herfra kan du klippe eller hakke den over. Hels t lige bag hovedet - så dør den hurtigst, mener eksperterne.

Du kan også samle sneglene i en spand og overhælde dem med kogende vand.

Eksperterne siger desuden, at indsamling og aflivning er den mest effektive måde, at komme sneglen til livs på.

Ølfælden

En ølfælde er en særlig indretning, hvor dræbersneglen bliver lokket til af øllugt, og derefter ikke kan komme væk. Den fungerer efter samme princip, som en krebseruse.

Når der er nok snegle i din fælde kan du aflive dem ved en af ovenstående metoder.

Brug dræbersneglens naturlige fjender

Det er ikke kun haveejerne, som dræbersneglene skal se sig om for, når de går på rov i urtebedet. Også pindsvin, tudser, frøer, firben, løbebiller, mus og nogle fugle - herunder solsorte - vil dræbersneglen til livs.

Derfor kan du sørge for at skabe et godt miljø for sneglens fjender, hvis du vil have hjælp til at dræbe dræbersneglen.

Også høns og ænder spiser dræbersnegle - så er din grund stor, er der ingen grund til at holde hønsene indespærret.

Nematoder

Den mikroskopiske rundorm lever som en parasit på sneglene. Sneglene dør i løbet af cirka syv dage, fra de bliver udsat for nematoder.

Rundormen angriber dog alle snegletyper og bør derfor kun anvendes, hvis din have er stor. Du kan købe nematoder mod dræbersnegle på de fleste planteskoler.

Sneglegift

Det er muligt at sprede gift, hvis sneglen er blevet for meget for dig. Du bør dog bruge giften med omtanke, og kun hvis dit problem med dræbersnegle er massivt. Det dræber nemlig, ligesom nematoderne, alle typer snegle.

Placer sneglegiften rundt om ny og små planter, så de kan vokse i fred. Ikke med rund hånd - det er ikke godt for miljøet.

Ifølge Skov- og Naturstyrelsen er det bedste middel mod den røde plage dog en helt anden: Gode naboer. For hvis naboen ikke har dræbersnegle - så har du heller ikke.

fakta om dræbersneglen

  • En dræbersnegl kan lægge op til 400 æg på en sæson - særligt mange i de milde og fugtige somre.
  • Dræbersneglen er et velkendt problem for de danske haveejere, der raserer køkkenhaver og prydplanter.
  • Dræbersnegle kan forskubbe den naturlige balance mellem de vilde arter i naturen og er en særlig stor trussel mod den sorte skovsnegl.
  • Sneglen kan kendes ved at være alt fra orange til rødbrun og ser du snegle i din have, er det typisk dræbersnegle. De sorte og røde (almindelige) skovsnegle lever ikke så tæt sammen.
Kilde: Bolius.dk