Ekspert: Meningsløst at fjerne betalt pause

Der vil lyde et ramaskrig, hvis man fjerner de offentlig ansattes betalte frokost, mener arbejdsmarkedsforsker.

De offentlig ansattes betalte frokostpauser står for skud i de kommende trepartsforhandlinger, men det er ikke en god idé at fjerne dem, hvis ikke der kommer modydelser, mener arbejdsmarkedsforsker.
      - Ethvert forslag om at fjerne frokostpauser eller store bededag, skal følges op med modydelser. Ellers vil der lyde et ramaskrig fra lønmodtagerne, fordi de vil have noget til gengæld, siger arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet, Henning Jørgensen.
      At fjerne de betalte frokostpauser kan samtidig være et problem for de offentlig ansatte, da mange ikke kan udføre deres job, hvis ikke de er til rådighed under frokostpausen - eksempelvis en lærer, der spiser sin frokost i selskab med eleverne.
      Der har været tale om at fjerne de betalte pauser, men det kan have den modsatte effekt end ønsket.
      - Fjerner man frokostpausen uden at give modydelser, kan det have en modsat effekt, hvor lønmodtageren er mindre produktiv. Det handler om at give folk noget ekstra og sørge for, de synes, at det er sjovt at gå på arbejde, siger Henning Jørgensen.
      At fjerne den betalte frokost skal derfor følges op med modydelser, og så ryger nogen af gevinsterne. Derfor vil der ikke opstå de positive effekter, som eksempelvis at der bliver ansat flere i virksomhederne.
      - Der kan godt være, der vil være en kortsigtet gevinst, hvis det skulle blive vedtaget, men der vil komme en boomerangeffekt i form af en efterregning, fordi lønmodtagerne ikke vil finde sig i det. De vil have noget til gengæld, siger Henning Jørgensen.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Samfund

metaldetektor

Henrik tabte sin guldring: Fundet med hjælp fra lokal facebookgruppe

Hund, kat og hest

Hader dit dyr nytårskrudt? Her er, hvad du kan gøre

unge hjemløse

Slut med unge sofa-sovere: København opfører 36 ’skæve boliger’

julehjælp

playFra corona-hjælp til julehjælp: Ubenyttede gavekort gives videre til trængende

Lorryland

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere