Ekskæreste ringede 13.000 gange på to måneder

En 26-årig mand er blevet dømt for at chikanere og true sin ekskæreste. En enkelt dag fik kvinden 1900 opkald.

- Du skal smadres, længere er den ikke.

Sådan lød en af mange truende sms’er, som en jaloux mand sendte til sin ekskæreste.

Den 26-årige mand og den 40-årige kvinde var gået fra hinanden efter at have været kærester i tre år. Men efterfølgende blev kvinden udsat for systematisk chikane af manden, skriver Dagbladet Roskilde.

Chikanen fandt sted i foråret og sommeren sidste år, hvor manden bombarderede sin eks med sms'er og opkald.

Kvinden blev også opsøgt fysisk, og den tiltagende chikane resulterede i, at den 26-årige fik tilhold mod at kontakte sin ekskæreste.

1900 opkald på én dag

Men det afholdt ham ikke fra at forpeste hendes liv.

I sommeren sidste år ringede han således 4000 gange på hendes mobiltelefon og 9000 gange til den butik i Roskilde, hvor kvinden arbejder. En enkelt dag fik kvinden over 1900 opkald, skriver Dagbladet Roskilde.

Som om det ikke var nok, opsøgte den 26-årige også sin eks på hendes arbejde og begik hærværk. Han ringede desuden 687 gange til hendes mor i løbet af to måneder.

Truslerne og de gentagne overtrædelser af tilholdet har nu kostet manden en dom på ti måneders ubetinget fængsel.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik