Ejeren af firmaet blev mandag idømt en bøde på 30.000 kroner. Foto: Mads Claus Rasmussen - Ritzau Scanpix

Ejer dømt for udleje til Bandidos

Et firma bag en ejendom i Rødovre blev i går idømt bøde for at leje sin ejendom ud til Bandidos.

Retten i Glostrup har 19. marts idømt firmaet bag en ejendom i Rødovre en bøde på 30.000 kroner. Bygningen har været brugt som klubhus for Bandidos, ifølge Københavns Vestegns politi. 

Læs også Torsdag kan Bandidos-rockerne igen vende tilbage til Hvidovre

Firmaet blev dømt for at overtræde planloven og byplanvedtægten, den giver nemlig kun mulighed for industri at leje ejendommen. I og med at et klubhus betegnes som et forsamlingslokale, må udlejeren nu betale en bøde.

Rødovre Kommune gav i september 2017 påbud om, at ejendommen på Egegårdsvej ikke måtte anvendes som forsamlingslokale.

Læs også Tre likvideret mens de sov: Nu skal sagen for landsretten

Retten har nu givet firmaet til den 12. april 2018 for at få bragt forholdene i orden. Derefter vil firmaet stå til tvangsbøder på 2.500 kroner for hver påbegyndt uge, hvor ejendommen anvendes i strid med byplanvedtægten, det skriver Københavns Vestegns Politi i en pressemeddelelse. 

00:38

Kort nyt

Luk video