Foto: Jan Jørgensen / Scanpix

Efter andels-konkurs: Sådan virker et renteswap

Andelsforeningen Hostrup Have er begæret konkurs af Nykredit. Renteswaps for millioner spiller en rolle.

Andelsboligforeningen Hostrup Have er blevet begæret konkurs af sin bank, Nykredit.

En stor del af forklaringen ligger i tab på såkaldte renteswaps, et finansielt instrument, der har bragt mange andelsforeninger på fallittens rand.

Her et overblik over, hvad et renteswap er.

* Renteswap er en aftale, som en andelsboligforening indgår med en kreditforening eller bank, om at bytte rentevilkår.

* Typisk er det et lån med variabel rente, som foreningen ombytter med en fast rente i for eksempel 30 år.

* Det sker typisk for at sikre foreningen mod rentestigning. 

Læs også 679 boliger: Danmarks største andelsforening begæret konkurs

* Hvis renten efterfølgende falder, er det en dårlig forretning for andelsboligforeningen. Hvis den derimod stiger, er det en god forretning.

* Den overrente, som foreningen betaler af gældens hovedstol, hvis renten falder, er udtryk for renteswappens negative markedsværdi. Modsat har renteswappen en positiv markedsværdi, hvis renten stiger.

* Det medfører, at gælden på papiret er højere, når renten er lav, og mindre, når renten er høj. 

Læs også Rosenkrantz-Theil er søvnløs: De har opført sig så uartigt

* Renteswappens svingende markedsværdi betyder reelt ikke noget, så længe foreningen ikke skal indfri lånet.

* Men foreningens egenkapital og dermed andelskronen svinger i takt med renten. Andelskronen vil således være høj, når renten er høj, og lav, når renten er lav, hvilket har betydning ved salg af boliger i foreningen.

Kilde: Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation (ABF).