Dystre udsigter for økonomien.

2009 tegner dystert for erhvervslivet i hovedstadsområdet, skriver Frederiksborg Amts Avis, onsdag. En undersøgelse blandt DI's 2700 medlemsvirksomheder i Region Hovedstaden viser, at erhvervslederne herfra forventer fortsat faldende omsætning, indtjening og beskæftigelse i 2009.

- Svarene understreger desværre, at vi stadig er på vej ned i den værste krise siden depressionen i trediverne, og at vi slet ikke har set bunden endnu, siger formand for DI Hovedstaden, Claus Spiegelhauer.

45 procent af virksomhedslederne forventer faldende omsætning i
2009. Af de 45 procent forventer 29 procent, at omsætningen vil
falde med over 10 procent. I forhold til en lignende måling fra
sidste kvartal er der her tale om en forværring.

Tilsvarende
forventer virksomheden en faldende indtjening i samme niveau.
Konsekvenserne er færre beskæftigede, siger mere end en
tredjedel af lederne. Kun lidt over en tiendedel af
virksomhedslederne forventer at ansætte flere.

- Denne undersøgelse understreger vigtigheden af, at man fra politisk hold hele tiden vurderer, hvordan man bedst kan hjælpe
virksomhederne gennem krisen. En af de ting vores
medlemsvirksomheder især efterspørger p.t. er forbedringer på
kapitalområdet.

På trods af to bankpakker er det stadig alt for
svært og dyrt for sunde virksomheder at låne til nye projekter,
siger Claus Spiegelhauer.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik