Dyrt støjpåbud til Lokalbanen

Står det til politikerne i teknisk udvalg i Hillerød, så skal Lokalbanen investere op til 14 millioner kroner i støjskærme og et anlæg med højtryk, som gør det muligt at starte togene op uden en længere tomgangskørsel. Det skriver Frederiksborg Amts Avis.

Udvalget behandlede onsdag en støjklage for naboerne, og
efter udvalgets beslutning, er der et påbud på vej til
Lokalbanen om at dæmpe støjen fra de tog, der i de tidligere
morgentimer starter op og ødelægger nattesøvnen for banens
naboer ved banens centralgarage i Hillerød.Teknisk Udvalg har
samtidig underkendt kommunens egen direktion, der havde peget på
en lempeligere løsning for Lokalbanen, nemlig en løsning uden
støjskærme, men med et eksternt trykluftanlæg til 1,3 millioner
kroner. Indstillingen lød, at man ud fra et samfundsmæssigt
perspektiv og proportionalitetsprincippet skulle stille et krav
om en maksimal støjbelastning på 49 decibel, og samtidig skulle
give en dispensation for yderligere ti decibel. Men det vil et
enigt udvalg ikke være med til.- Både beboere og kommune fik ved
indvielsen af det ny værksted og garageanlæg at vide, at støjen
fra togene ville blive mindsket. Men det er ikke sket. Derfor
vil vi nu give et påbud til banen om at nedbringe støjen
maksimalt. Vi kan ikke nøjes med den løsning forvaltningen peger
på, fordi den reelt kun vil sænke støjen til 59 decibel, siger
formand for teknisk udvalg, Marianne Løvdal (S).Blandt klagerne
er Lau Gerdes, der ved sin ejendom har fået målt en natlig støj
på 62 decibel. Til sammenligning er Miljøstyrelsen vejledende
regler for støj fra virksomheder i tidsrummet 22 til 7 sat til
40 decibel. Lau Gerdes er derfor lige nu utrolig tilfreds med
afgørelsen. Han har de sidste 10 måneder ført sin egen krig mod
Lokalbanens togførere. Når de efter hans mening ikke overholder
banens egne regulativer for tomgangskørsel, tager han en megafon
frem og råber til dem. Samtidig har han gennem de sidste to år
ført nøje tidsskema over, hvornår togene starter op om morgenen.
I sidste ende fører hans kamp nu til et påbud til Lokalbanen.
Men påbuddet kan ankes til Miljøklagenævnet. Om det vil ske, er
endnu ikke afgjort, oplyser Lokalbanen kvalitets- og miljøchef,
Kurt Lauridsen.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik