Københavns Byret & Naum Conevski Foto: Martin Sylvest Andersen / Mini Wolff - Scanpix

Dobbeltmorder og voldtægtsmand skal blive i Danmark

Makedonskfødte Naum Conevski skal fortsætte sin afsoning på livstid og bliver ikke prøveløsladt. Sådan lyder afgørelsen fra Københavns Byret.

Den mand, der i dag har siddet længst tid i et dansk fængsel, 33 år, skal blive siddende.

Naum Conevski har siden 2006 ønsket at blive hjemsendt til Makedonien, hvor han oprindeligt kommer fra, men det har han af flere omgange ikke fået lov til.

Han er den længst siddende nogensinde i et dansk fængsel, og bliver fastholdt i en ond heksecirkel.

Bjørn Elmquist, Forsvarer

- Både jeg og min klient Noam Conevski synes, at afgørelsen er forkert. Han er den længst siddende nogensinde i et dansk fængsel, og bliver fastholdt i en ond heksecirkel, siger forsvarer Bjørn Elmquist til TV 2 Lorry.

Han er dømt for flere voldtægter på forskellige kvinder, som han kørte med som taxauchauffør i København og for drabet på to unge mænd på 16 og 20 år tilbage i 1984 på Femøren på Amager.

Læs også Afgøres i dag: Dobbeltmorder og voldtægstmand vil udvises

Drengene havde tændt bål og slået telt op, og da de var på vej i seng ved fire-tiden kom gerningsmanden fløjtende forbi. Han myrdede de to drenge på klods hold, mens en tredje dreng også på 16-år nåede at flygte fra gerningsstedet.

Når man ikke engang vil overflytte ham til en åben afdeling, så spænder man ben på hans mulige videreudvikling. 

Bjørn Elmquist, Forsvarer

Efter tre års ophold i Anstalten ved Herstedvester blev Conevski erklæret sindssyg og pålagt et farligheds-dekret og overført til sikringsanstalten ved amtssygehuset i Nykøbing Sjælland. I januar 1998 blev farligheds-dekretet ophævet og Conevski overflyttedes til Sct. Hans Hospital i Roskilde, hvor han stadig sidder den dag i dag.

Han vil bare gerne hjem på den ene eller anden måde. Enten prøveløslades og udvises eller bliver overflyttet til afsoning i Makedonien, siger forsvarer Bjørn Elmquist og tilføjer.

- Når man ikke engang vil overflytte ham til en åben afdeling, så spænder man ben på hans mulige videreudvikling. Han udviser fuldstændig stabil tilstand, og risikovurderingen for tilbagefald af personfarlige hændelser er meget ringe.

Bjørn Elmquist oplyser til TV 2 Loryr, at man nu vil anke sagen til landsret i håbet om, at en større indstans vil imødekomme ønsket om at blive sendt til Makedonien.

Læs også Forsvarer: 16 år er nok til trippeldrabsmand