Det gik galt med Lejres økonomi

Med en overskridelse på budgettet på 30 millioner kroner i 2007 og et forventet underskud på 25 millioner på regnskabet for 2008 erkender Lejre Kommunes borgmester Flemming Jensen (V) i dag over for DAGBLADET Roskilde, at det gik galt med den nye kommunes økonomi efter fusionen mellem kommunerne Bramsnæs, Lejre og Hvalsø.

- Vi løb ind i alle mulige praktiske ting.
Kontakt til borgerne, hvor sidder hvem, byggesagspukler. Det tog
længere tid end ventet at få på plads. Vi skulle også lave
budget for den nye organisation, og det viste sig at være en
særdeles tung proces at få styringssystemerne til at køre -
administrative systemer, budgetsystemer, kontosystemer osv.

Vi fik lavet et budget for 2007, som viste sig at have en voldsom
overskridelse på 30 millioner kroner. Det gik galt, og vi var jo
allerede i gang med de samme forkerte processer i 2008.
Opfølgningen der var også gal, siger Flemming Jensen.

Lejre Kommune har i dag bremset markant op og gennemgår lige nu noget af en hestekur med besparelser på en lang række felter, senest på området for personlig pleje og rengøring for ældre.
Borgmesteren vurderer, at resultatet nu begynder at vise sig -
der er lys for enden af tunnellen, og kommunens folk er ved at
finde deres egne ben efter en fase, som Flemming Jensen
beskriver som voldsom.

-Budgetgrundlaget viste sig ikke at have
været på plads. I forbindelse med 2008-budgettet var alle
partier enige.

At det så var et forkert grundlag er, hvad det
er, siger borgmesteren, der nævner, at den nye fusionerede
kommune oprindelig gik ud fra de tre kommuners budget tilsammen
som rettesnor - en forudsætning, som ikke holdt stik.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik