Derfor er flåterne ekstra aggressive i disse dage

Efter en lang periode med meget vand, myldrer skovflåterne nu op fra jorden.

Sommersolen er så småt begyndt at titte frem igen, og det betyder også, at flåterne kommer frem fra deres skjul.

- Hvis vejret har været dårligt nogle uger, og det så pludselig vender, så myldrer de op. I dag hvor det er tørt - efter en periode med meget vand - er der masser af flåter i græsset, fortæller René Bødker, epidemiolog fra Danmarks Tekniske Universitet.

Flåterne er vilde med den fugtige jord, men de vil også gerne op til sollyset, så det er altså derfor, de kravler op og ned ad græsstrående. Forholdene for flåter er derfor optimale i disse dage med fugtig jord og sol.

Læs også: Politisk slagsmål om får med hang til bjørneklo

- Vejret har betydning for, hvor mange flåter du oplever i skoven. På en tør sommerdag pisker de frem og tilbage på græsstråene. De nyder da bestemt vejret for tiden, siger epidemiolog René Bødker, som TV 2 fanger, da han netop er på vej i skoven på en såkaldt flåt-tælling.

Vejrvært blev offer for flåt

Det er dog ikke, fordi der er kommet flere flåter på grund af den lange periode med regn. Flåternes cyklus er nemlig ikke sæsonbetonet som for eksempel myggenes. Flåterne lever derimod i to-tre år.

- Dem, der bider os i år, er altså dem fra sidste år. Men i år er der helt generelt mange flåter, fordi vinteren ikke har været hård. En varm og fugtig vinter giver flåterne gode levevilkår, mens en tør og kold vinter vinter dræber flåterne, forklarer René Bødker.

En af dem, der har fået flåterne at føle, er vejrvært Jesper Theilgaard. Under en løbetur i mandags blev han bidt af en flåt på benet, så det hævede op og blev helt rødt. Vejrværten løb ellers på asfalt, men også der hærger de små bæster.

Selvom flåten blev fjernet inden for 24 timer, er Jesper Theilgaard nu kommet på en skrap pinicillinkur de næste mange dage.

Nedenfor kan du se, hvordan hans ben så ud efter nærkontakt med en flåt.

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik