Der vrimler med mobiltelefoner i fængslerne

Terror-sigtede Omar el-Husseins formodede hjælpere har haft adgang til mobiltelefoner i fængslet - men faktisk vrimler det med mobiltelefoner i arresterne.

Fire af terror-sigtede Omar el-Husseins formodede hjælpere har haft adgang til mobiltelefoner, mens de har været varetægtsfængslet. 

Det oplyste justitsminister Søren Pind, Venstre, i en pressemeddelelse torsdag.

Kriminalforsorgen og Rigsadvokaten har oplyst, at de fire mænd på forskellige tidspunkter har haft adgang til i alt syv mobiltelefoner.

De fire er sammen med en femte sigtet for at have bistået Omar el-Hussein, da han i februar sidste år angreb kulturhuset Krudttønden og synagogen i Krystalgade.

Søren Pind har derfor nu bedt om en samlet redegørelse for, hvordan kommunikationen og koordineringen mellem de involverede myndigheder er foregået.

- Beskrivelsen af forløbet fremstår på nuværende tidspunkt ufuldstændig og fragmenteret. Jeg har derfor bedt de involverede myndigheder om en samlet redegørelse for forløbet, siger ministeren i pressemeddelelsen.

Justitsministeriet omtaler i pressemeddelelsen sagen som "terrorsagen". Men de fem sigtede er alene sigtet for medvirken til drab og drabsforsøg. Straffelovens terrorparagraf er der ikke rejst sigtelse for.

Det er tidligere kommet frem, at én af de sigtede har haft adgang til mobiltelefon i fængslet. Men det er nyt, at yderligere tre også har haft det.

Men selv om sagen er alvorlig, er det ikke usædvanligt at dømte og varetægtsfængslede får smuglet mobiltelefoner ind i fængsler og arresthuse.

Ifølge Justitsministeriet bliver der hvert år fundet 1500-2000 telefoner i fængsler og arresthuse, og der er formentlig mange flere, der aldrig bliver fundet, lyder det.

Når sigtede i straffesager får fat i en mobiltelefon og kan kommunikere med omverden, kan det være ødelæggende for politiets efterforskning. Men flere sager har gennem årene vist, at det også kan være en hjælp.

Det mest opsigtsvækkende eksempel går tilbage til slutningen af 1990'erne og drabet og drabsforsøgene i Københavns Lufthavn, der indledte rockerkrigen mellem Hells Angels og Bandidos.

Her blev tre medlemmer af Hells Angels i første omgang frifundet for drab og tre drabsforsøg. Men politiet opdagede, at HA-medlemmet Michael Brokside, som var blevet idømt 16 års fængsel i sagen, havde fået smuglet en mobiltelefon ind i fængslet.

Telefonen blev aflyttet, og hans samtaler med "brødrene" udenfor afslørede, at de frifundne var dybt involveret i drabet og drabsforsøgene.

Helt ekstraordinært besluttede Den Særlige Klageret, at sagerne mod de tre frifundne skulle gå om. Det endte med, at den ene fik livsvarigt fængsel og de to andre knap 12 års fængsel.

De sigtede i sagen om angrebene på Krudttønden og synagogen er tilsyneladende klar over, at politiet kan finde på at lytte med.

Ekstra Bladet skriver, at avisen er blevet ringet op af en af de sigtede i sagen. Han fortalte, at da han blev overflyttet til en ny arrest, fandt han en mobiltelefon, der var meget dårligt gemt. Og der var masser af taletid på den.

- Jeg mistænker PET og myndighederne for at have givet mig den her telefon, jeg nu ringer fra. Jeg er selvfølgelig overbevist om, at de lytter med på vores samtale, sagde den sigtede til Ekstra Bladet i telefonsamtalen, der fandt sted sidst i december.

Et af de nye tiltag, der skal dæmme op for mobilerne i fængslerne, bliver, at Kriminalforsorgen skal anvende narkohunde til at opsnuse telefonerne.

Derudover skal der i højere grad benyttes kropsskannere, som man kender det fra lufthavne. De skal bruges i flere af Kriminalforsorgens lukkede institutioner.

Men hvordan de helt konkret skal bruges, kommer justitsministeren ikke nærmere ind på i pressemeddelelsen.