Den Perfekte Fridag med Lykke Sand

Skuespiller Lykke Sand tager os både med til istidslandskabet Heatherhill og i Retten på Frederiksberg, når hun er gæst i Den Perfekte Fridag.

Skuespiller Lykke Sand er i øjeblikket aktuel med comedyshowet MØDRE på Folketeatret. Det er en forestilling om alt det, moderskabet byder på – både de instagramvenlige sider og de lidt mere væmmelige.

36-årige Lykke Sand er på scenen sammen med Szhirley, Julie Ølgaard og Mathilde Norholt. 

quote Det er helt ned i, hvad man skal gøre, når et barn har diarre, og hvordan starter man sexlivet op efter fødslen. 

Lykke Sand 

Op- og nedture

Lykke Sand fik sin debut tilbage i midten af 90’erne med Strisser på Samsø og har siden spillet med i en lang række teaterstykker, film og serier – blandt andet Midsommer, Badehotellet og Rita.

Det er Lykke Sand, der har fået idéen til MØDRE: 

- Det er helt ned i, hvad man skal gøre, når et barn har diarre, og hvordan starter man sexlivet op efter fødslen. Og så tror jeg, at der er nogle ting, der er tabu at snakke om, at man foreksempel har lyst til at kyle sin unge ud af vinduet en gang i mellem.

Selv har Lykke Sand endnu ikke stiftet familie, men hun mener, at det er emne, som alle kvinder forholder sig til uanset hvad:

- Jeg er jo kvinde, så på et eller andet tidspunkt skal jeg jo tage stilling til, om jeg vil have nogen børn eller ej. Og det gør alle kvinder jo, fra vi finder ud af, hvad det er, vi kan, og hvad vi måske skal, så er det jo noget, vi tager stilling til.

MØDRE har premiere 12. april på Folketeatret. Ved formiddagsforestillinger er der plads til barnevogne og bleskift, mens der om aftenen er drinks på menuen.

I programmet Den Perfekte Fridag giver Lykke Sand sit bud på en rigtig god fridag, og den byder både på en tur til istidslandskabet Heatherhill i Rågeleje i snestorm og en tur i retten for at blive klogere på det danske retssystem.

Du kan se programmet kl. 19.30 lørdag aften på TV 2 Lorry. Herunder kan du se 3 hurtige kulturtips fra Lykke Sand. 

 

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik