De bobler af optimisme: Hovedstadens ledere tror på 2017

Den faglige organisation Lederne har taget pulsen på forventnigerne til 2017 - og det tegner særdeles lyst

Første halvår af 2017 bliver godt. Sågar særdeles godt.

Sådan konkluderer den faglige organisation Lederne efter at have gennemført en undersøgelse af, hvad erhvervslivets ledere forventer sig af næste år. For hovedparten af lederne på virksomheder i Københavnsområdet forventer, at første halvår af 2017 bliver præget af stigende omsætning, stigende produktion, overskud og eksport.

Det er analyseinstituttet YouGov, der har gennemført undersøgelsen blandt 1.151 ledere - de 222 er fra København og omegn. Og her forventer 68 procent en stigning i omsætningen. Kun otte procent tror på det modsatte - altså et fald. 66 procent af dem ser frem til stigende overskud, og 55 procent regner med en stigning i eksporten.

quote Vi kom os hurtigt oven på finanskrisen

Maria Rose Thyrén, Lederne

-København og omegn er et stærkt vækstområde, hvilket tallene også afspejler. Forventningerne til både omsætning, overskud og beskæftigelse er høje, men jeg tror faktisk, at de vil blive indfriet. Vi kom os hurtigt ovenpå finanskrisen og er ved at være oppe i omdrejninger. Når jeg kigger rundt i mit netværk, er der langt flere, der skifter job end for få år tilbage. Troen på økonomien i de københavnske virksomheder gør, at man bliver mere risikovillig, siger Maria Rose Thyrén, der er afdelingsformand i Lederne København Vest.

Lederne har samtidig en forventning om, at beskæftigelsen næste år vil være enten uændret eller ligefrem stigende.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik