Danskerne kan forvente dyrere kødvarer

I de kommende måneder vil kødpriserne stige kraftigt, siger økonomer. Flere end fire ud af ti voksne i børnefamilier herhjemme er »meget bekymrede« over prisstigningerne på mad. Det erfarer Berlingske Tidende.

Der bliver længere mellem bøfferne
på grillen til sommer. Efter at brød og mælk er steget med 18-28
procent de seneste to år, står vi nu foran en massiv
prisstigning på kød, advarer økonomer: »Mælk og brød nåede et
helt nyt prisniveau for tre-fire måneder siden.
.
Det skyldes ikke
inflation, men er et endeligt opgør med de meget lave
fødevarepriser, vi har haft i årevis. Og vi mangler at indfase
kød i den sammenhæng.
.
Prisstigningen på det kommer meget stærkt
de kommende måneder,« siger cheføkonom i Landbrugsraadet Leif
Nielsen. Han gætter på en prisstigning på over ti procent.
Eftersom kødvarer udgør en fjerdedel af gennemsnitsdanskerens
fødevareindkøb, vil det i høj grad kunne mærkes på pengepungen.
Det skriver Berlingske Tidende.
.
Bankerne meldte i denne uge ud,
at det i år vil blive 4.000 kr. dyrere alene på fødevareområdet
at være en dansk børnefamilie, men heri er stigningerne på kød
ikke medregnet.
.
Tallet kan derfor blive væsentligt højere, lyder
det fra Danske Bank og Nordea. Hidtil har den største merudgift
været brød, mel og mælkeprodukter, men i løbet af 2008 vil kød
overhale disse. Kød alene vil koste en familie over 1.000 kroner
mere i år, anslår Leif Nielsen.
.
De stigende fødevarepriser er en
kilde til bekymring hos især børnefamilier og danskere med en
indtægt under 300.000 kroner. Flere end fire ud af ti danskere i
disse grupper erklærer sig »meget bekymrede« ifølge en
meningsmåling foretaget af Gallup for Nordea.
.
For to år siden
brugte vi lidt over 11 procent af vores penge på mad, i dag er
det knap 13 kroner - og det er et niveau, vi skal vænne os til,
siger forbrugerøkonom Ann Lehmann Erichsen, Nordea: »I mange år
har vi været vant til, at fødevarer fyldte stadig mindre i
budgettet. Nu går det den anden vej.
.
Der vil være sårbare
grupper, som især kan mærke det, fordi maden her fylder mere i
budgettet. De stigende fødevarepriser har for længst udhulet
skattelettelserne,« siger hun.
.
På verdensplan har manglen på
billige råvarer og tømningen af verdens fødevarelagre føjet 100
millioner mennesker til verdens sultende. Hovedfødevaren i de
fattige lande, ris, er to-tredoblet i pris i de seneste år.
Ifølge FN overstiger fødevarekrisen nu såvel kredit- og
klimakrisen. Om to uger mødes verdens ledere i Rom for at
diskutere løsninger. Det skriver Berlingske Tidende


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik