Danske Alban Lendorf er ballettens Justin Bieber

Balletkometen Alban Lendorf, som til daglig danser i New York, er i Danmark for at lave en ballet om dansk design.

Han er blevet kaldt ballettens Justin Bieber, og Det kongelige Teaters balletmester Nikolaj Hübbe har udtalt, at Alban Lendorf er det største talent i dansk ballet de sidste 50 år.

quote Lige meget hvor højt du springer, så lander du altid igen

Alban Lendorf, balletdanser

Alban Lendorf begyndte først at danse ballet i en alder af 12 år. Det er relativt sent at starte på Den Kongelige Balletskole. Ikke desto mindre blev han kun ni år senere udnævnt til solodanser - i en alder af bare 21 år.

I dag er han 29 og danser i American Ballet Theatre i New York.

Forestilling om dansk design

I øjeblikket er han dog langt fra sin hverdag i New York. Alban Lendorf bruger sin ferie på Bellevue Teatret i Klampenborg, hvor han har hovedrollen i sommerballetten Danish Design.

En forestilling, hvor han spiller en designer i kunstnerisk krise, der er i kamp med sine indre dæmoner. 

 - Han har meget høje forventninger til sig selv og tror, at andre også har det til ham. Hans egne forventninger hæmmer hans kreativitet, og vi prøver at vise den rejse, der foregår inde i hans hoved, siger Alban Lendorf om den karakter, han spiller i forestillingen.

At høje forventninger kan spænde ben for en, kan Alban Lendorf godt nikke genkendende til.

 - Jeg kan sagtens relatere til det fra mit eget liv. Alt det med ens egne forventninger og usikkerheder, det er jo bare at lade det 9-hovedet monster løbe af sted med følelsen af, at man ikke er god nok.

Selvom han har fået et hav af priser og legater og er blevet kaldt 'det største talent i dansk ballet de sidste 50 år', så mener han ikke, der er fare for, at han udvikler storhedsvanvid.

 -  Lige meget hvor højt du springer, så lander du altid igen, siger han og griner. 

Alban er en designer i kunstnerisk krise, og de hvide dansere er både materialet, som han arbejder med og hans indre dæmoner.
Alban er en designer i kunstnerisk krise, og de hvide dansere er både materialet, som han arbejder med og hans indre dæmoner.
Foto: Emilie Therese/Bellevue

I forestillingen medvirker også seks urban dancers, som er dansere, der ikke nødvendigvis kommer fra en klassisk danseuddannelse. De seks dansere repræsenterer både det materiale, som designeren i forestillingen arbejder med og designerens indre dæmoner. 

Internationale visioner

Bellevue Teatrets direktør Pia Jette Hansen vil med en ballet om dansk design være med til at fortælle historien om vores designarv til udlandet.

quote Det er min hede drøm, at vi bliver en del af det selskab, der får lov at formidle dansk design

Pia Jette Hansen, direktør, Bellevue Teatret

 - Vi vil gerne bidrage med en sanselige forestilling om mennesket bag designeren, forklarer Pia Jette Hansen, der også fortæller at valget faldt på dans og ikke fx skuespil, fordi man så også kan nå turisterne.

 - Vi vil gerne nå et internationalt publikum og vise forestillingen på udenlandske scener. Det er min hede drøm, at vi bliver en del af det selskab, der får lov at formidle dansk design, siger Pia Jette Hansen.

Design og luksusloppemarked

Som en del af forestillingen Danish Design samarbejder Bellevue Teatret blandt andet med Design Museum Danmark og auktionshuset Lauritz.com. 

Det betyder fx, at teatrets foyer bliver fyldt med designklassikere fra Lauritz.com, som publikum kan kigge på og byde på, hvis de skulle få lyst.

Forestillingen Danish Design spiller 10 forestillinger fra 17. til 25. august.

Du kan se mere om Alban Lendorf og forestillingen Danish Design i vores nye program OPLEV Lorry, der har præmire lørdag aften d. 17. august kl. 19.30 på TV 2 Lorry.

 

 

  

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik